261 / 603
2 5 4
DE ENKELTE STUDIEFAG.
Som ovenfor omtalt (S. 249) døde
S
t o c k f l e t h
den 11. Oktober
1879.
F
e n g e r
,
der var Højskolens Direktør, opfordrede
B
ang
til at
søge Lærerstilling ved Højskolen. Den Gerning,
B
ang
skulde gaa ind
til, var ingenlunde
B
ang s
specielle. Hverken ambulatorisk Klinik
eller Kirurgi og Fødselshjælp har paa Forhaand haft særlig Tiltræk
ning for
B
a ng
.
Et Lyspunkt lod
F
e n g e r
skimte — i det fjerne —;
B
ang
skulde undervise i patologisk Anatomi, om det blev forlangt.
Den 19. Decbr. 1879 forelaa
B
angs
Udnævnelse fra 1. Januar
1880 som Lærer i Kirurgi og ambulatorisk Klinik.
Begge disse Fag stillede i særlig Grad Krav til sin Indehavers
praktiske Blik og Færdighed. Den, der skriver disse Linier, min
des at have hørt daværende ældre
Dyrlæger udtale deres Tvivl om,
hvorledes den i de praktiske Vete
rinærfag saa ganske uprøvede Vi
denskabsmand skulde optage denne
Gerning, men mindes ogsaa hvor
ledes Tvivlen snart forsvandt. Mo
den som Mand, i sine bedste Ung-
domsaar og med en for Datidens
Dyrlæger sjælden videnskabelig Bal
last gik
B
ang
ind til sin ny Livs-
gerning med en videnskabelig Iver,
en aldrig trættet Arbejdslyst og trods
et ingenlunde stærkt Helbred, en
forbavsende Arbejdsevne; hertil kom
et imødekommende, venligt Væsen,
der helst saa de gode, lyse Sider
hos sine Medmennesker. Alt dette
tilsammentaget m a a tte lette ham
Vejen i hans forskelligartede Gerning og i hans Forhold over for
Medlærere, Elever og Kolleger.
Del første Hold Kandidater, som modtog den ny Lærer i den
gamle indskrænkede Vagtstue, vil mindes, hvorledes han straks fra
første Færd ikke lagde Skjul paa sin mangelfulde praktiske Øvelse,
men ved at paakalde sine Elevers gode Hjælp æggede deres Evner
og Selvfølelse, saa de paa enhver Maade søgte at støtte ham og
den fælles Gerning. Kort efter at
B
ang
havde tiltraadt sin Stilling,
foretog han en Rejse til flere af Tysklands, Østrigs og Frankrigs
Veterinærskoler, hvor han paa forskellig Vis høstede rigt Udbytte,
ikke mindst derved, at han paa denne sin første Rejse kom i Be
røring med flere Veterinærer, som han siden gennem Aarene kom
til at staa nær i faglig som i personlig Henseende. Midt i Maj