263 / 603
2 5 6
DE ENKELTE STUDIEFAG.
af Haandbog i Veterinærkirurgien. Ved S
tockfleths
Død forelaa
et Manuskript til den Del af Veterinærkirurgien, som var tilbage.
Da Manuskriptet imidlertid paa flere Punkter manglede meget og
det, der forelaa, var for lidet gennemarbejdet, maatte B
ang
, der
havde paataget sig Bearbejdelsen, dels paa Grund af manglende
Tid udsætte denne, dels indsamle Materiale for al udfylde de til
stedeværende Mangler. I 1888 udkom som et Supplementbind lil
S
tockfleths
Kirurgi Urin- og Kønsredskabernes Sygdomme af B.
B
ang
. Skal der gives en Karakteristik af B
angs
kirurgiske Virk
somhed og af hans kirurgiske Undervisning, da synes det mig, at
disse to for Lærergerningen sidcordnede Virksomheder ikke kan
skilles, saa meget mindre som de paa en sjælden Maade har sup
pleret hinanden. Det har da paa det kirurgiske Felt, som paa alle
de Omraader, hvor B
ang
har virket, været kendetegnende for ham,
at alt hans Arbejde har haft et praktisk Maal samtidig med, at det
videnskabelige Grundlag aldrig er ladet ude af Øje. Hans viden
skabelige Stræben har været at blive nyltebringende for Dyrlæge-
faget og derigennem for Samfundet. I Overensstemmelse hermed
gik hans Planlæggelse af de mange betydelige Operationer aldrig
ud paa Eksperimenternes fristende men gyngende Grund. Derfor
var der for Tilskuerne til hans Operationer ingen Pirring, man be
fandt sig sjældent over for den Tanke, »kan det nu nytte«, man
følte sig i Regelen allid med fast Grund under Fødderne, naar man
fulgte B
angs
Operationer. Men som en ligefrem Selvfølge heraf
kunde han ogsaa lade sine Elever tage deres Del i sine Operationer,
ja vel endog til Tider helt eller delvis lade dem udføre enkelte
eller flere af disse. Det samme Forhold gik igen ved Ledelsen
af den am b u la to r i s k e K lin ik . Fra gammel Tid har denne
været et betydningsfuldt Led i den danske Dyrlæges Uddannelse,
hvis praktiske Tilsnit for en væsentlig Del skyldes denne Gren af
Undervisningen. Dette i og for sig, som ogsaa sammenlignet med
den Uddannelse, der gives Udlandets Dyrlæger. Men dette skyldes
for en ikke uvæsentlig Del den Plan, der ligger til Grund for denne
Undervisning. De unge Kandidater skal benytte det sidste Halvaar
— Vagtstuehalvaaret — som det populært kaldes — som en sidste
Forberedelse til selvstændig Gerning ude i Livet og det gælder der
for om, at de i videst mulig Udstrækning, saa vidt Forholdene til
lader det, faar Lejlighed til at virke paa egen Haand. Dette har
B
ang
stedse til fulde forstaaet — som ovenfor berørt tilkendegav
han det over for sit første Hold Kandidater, han vedligeholdt stedse
denne sin Opfattelse, og hverken hans Elever eller han har sikkert
angret derpaa. At udføre sin Gerning under saa stor Frihed som
mulig, men med Bevidstheden om det fulde Ansvar, giver unge