270 / 603
VETERINÆRSTUDIET.
2 6 3
vede store Erfaring og Øvelse. En Del kirurgiske Patienter havde
B
ang
alt længe indsat i Klinikken inden hans Overtagelse af denne,
hvilket Forhold under andre Omstændigheder i øvrigt vel nok
kunde have beredt Vanskeligheder.
B
agge
skattede imidlertid den
yngre Lærer højt, havde her Forstaaelsen af, at han som den ældre
kunde afgive Plads for
B
a n g
,
hvad der tjente ham til Ære, og hele
Forholdet lettedes som sædvanlig ved
B
ang s
hensynsfulde og takt
fulde Færd, til Gavn for alle Parter, ikke mindst for Elevernes Ud
dannelse. Den gamle Hundestald var vel for
B
ang
det vanskeligste
Materiale at manøvrere med, thi der var Forholdene i Grunden
ganske umulige og svarede mindst af alt til et Hospital for syge
Dyr, et Sted hvor en stor Hovedstad trygt kunde sende sine Dyr
hen. Men de Aar,
B
ang
virkede i de gamle Klinikker, kom ogsaa
paa det Punkt tilgode, at han fik Lejlighed til daglig at overbe
vise sig om Manglerne og til at samle Erfaring, der kom Indret
ningen af de ny Stalde til megen Nytte.
Arbejdet i Klinikkerne maatte dog sluttelig overvælde
B
a ng
,
og
fra 23. Aug. 1892 overtog C. 0 .
J
e n s e n
Hundeklinikken. Efter at
A.
\V . M
ø r k e b e r g
den 1. Maj 1896 var blevet ansat som Lærer i
Kirurgi og kirurgisk Klinik, skete den sidste Adskillelse et Par Maa-
neder efter, idet
M
ø r k e b e r g
overtog denne Klinik, saaledes at
B
ang
fra dette Tidspunkt af kun beholdt den patologiske Afdeling.
En omfattende og rig Virken paa alle kliniske Omraader har
B
ang
saaledes udfoldet, men efterhaanden som disse specialise
rede sig og derved fordrede større Tidsanvendelse, var han den
første til at søge yngre Kræfter knyttede til Højskolen og rede til
at afgive de to nævnte kliniske Afdelinger til dem.
Det var og maatte være et taknemmeligt Ilverv, der tilfaldt
B
a ng
,
da han overtog den stationære Klinik, men det var af Hen
syn til Klinikken paa liøje Tid det skete. Pladsforholdene tillader
ikke en mere indgaaende Omtale end alt sket af denne
B
ang s
Virk
somhed, hvor karakteristisk og betydningsfuld den end har været
for ham selv som for Højskolen. Kun et Forhold skal her nævnes.
Medens Afholdelse af Forelæsningerne saa godt som udelukkende
er baseret paa at være Undervisning for og overværes af Eleverne,
saa blev Undervisningen i Klinikkerne ved Siden heraf i
B
angs
Tid efterhaanden et særligt Bindeled mellem Højskolen og de prak
tiserende Dyrlæger, ikke alene danske men ogsaa Dyrlæger af an
dre, men særlig skandinaviske Nationaliteter. Det hørte i ældre
Tid til Sjældenhederne at træffe Dyrlæger som Tilhørere ved den
kliniske Undervisning; det blev, efter at
B
ang
havde overtaget Le
delsen af stationær Klinik, færre og færre Dage, hvor hans Under
visning i Klinikken ikke fulgtes fra først til sidst af unge og ældre