DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1908

274 / 603

VETERINÆRSTUDIET. 2 6 7
lægemøde. Dette Foredrag havde ogsaa af den Grund sin Inter­
esse, at det var første Gang, der herhjemme blev givet en mere
indgaaende Redegørelse for danske Dyrlæger af Bakteriologien og
dens Studium. I de følgende Aar arbejdede S a n d , oftest i Forening
med C. 0 . J e n s e n , paa bakteriologiske Undersøgelser. 1886 udgav
de tilsammen »Om ondartet Ødem og Ødembacillen« og i 1888
ligeledes i Fællesskab »Undersøgelser over Aarsagen til Kværke«.
I dette sidste Arbejde var det lykkedes dem at paavise Kværke­
streptokokken. Omtrent samtidig, men uden Forbindelse, udkom
der af Professor S c h u t z en lignende foreløbig Meddelelse.
I 1886 begyndte S a n d at holde Forelæsninger for Landbrugs-
eleverne over Husdyrenes almindelige Sygdomme samt ledede de
kirurgiske Operationsøvelser, hvilket, som nævnt tidligere, skete for
at lette B ang for noget af dennes overvældende Arbejde. Det havde
paa dette Tidspunkt allerede i flere Aar været klart, at der maatte
oprettes en ny Lærerstilling. S and havde som midlertidig Lærer i
de to nævnte Fag Lejlighed til at lægge sine Egenskaber for Dagen
og blev 1. Juli 1887 udnævnt til Lærer i Veterinærvidenskab. Nogle
Maaneder forud var S a n d gaaet fra stationær Klinik over som As­
sistent i ambulatorisk Klinik. Ledelsen af denne Klinik overtog
S a nd altsaa fra Juli og samtidig overtog han kirurgiske Operations-
øvelser og Operationslære. Først fra Efteraaret 1888 begyndte han
at holde Øvelser i Fødselshjælp og Forelæsninger over samme Fag.
Fra Februar 1889 overtog S a nd endelig Kirurgien.
I den ambulatoriske Klinik var der to Vanskeligheder, der
mødte S a n d . I København havde der hidtil kun været faa prak­
tiserende Dyrlæger, indtil Midten af Firserne kun en halv Snes Dyr­
læger, der til Dels havde en Bibeskæftigelse, saaledes at den am­
bulatoriske Klinik spillede en dominerende Rolle. Henimod Slut­
ningen af Firserne havde der nedsat sig forskellige yngre Dyrlæger i
København, tiere og tiere kom til og der findes nu i København
og nærmeste Omegn henved 50 Dyrlæger, der beskæftiger sig med
Praksis. Det var vanskeligere og vanskeligere at bevare Praksis for
den ambulatoriske Klinik og det blev derfor nødvendigt, at saavel
Lærer som Assistent saa godt som altid fulgte Eleverne i Praksis.
Det lykkedes S a nd fuldt ud at bevare Klinikkens Praksis, saaledes
at Patientantallet i de sidste Aar endog er c. 5000 aarlig. Samtidig
hermed maa det ikke lades uomtalt, at medens Klinikkens Priser
i tidligere Aar var meget lave, saaledes al de spillede en ret under­
ordnet Rolle, saa har ambulatorisk Klinik nu ganske de samme
Takster som de københavnske Dyrlæger. At disse sidste ogsaa i
dette Forhold har følt sig støttede i deres Erhverv af ambulatorisk
Klinik og betragter denne som en loyal og god Kollega, kan S and
34*