278 / 603
VETERINÆRSTUDIET.
271
Efter sin Hjemkomst blev han først ansat i Forsøgslaboratoriets
bakteriologiske Afdeling, og fra 1. April 1888 blev han tillige Assi
stent i stationær Klinik.
Fra sin første Studietid havde
J
e n s e n
været i Besiddelse af ud
præget videnskabelig Interesse og under de paa forskellig Vis trange
6 Aar, der var forløbne, havde han med en utrættelig Flid og Ud
holdenhed arbejdet sig frem til en Kundskabsfylde paa del bakte
riologiske Omraade, som blev grundlæggende for hans fremtidige
Gerning. Kort Tid efter at
J
e n s e n
var ansat ved Højskolen, blev
der overdraget ham Undersøgelsen af et for vort Mejerivæsen højst
betydningsfuldt Spørgsmaal. I ældre Tid var det ret ofte, at der
optraadte saakaldte Smørfejl, d. v. s. der kunde ikke kærnes Smør,
dette udskiltes kun mangelfuldt af Fløden eller det havde Afsmag
i mere eller mindre fremtrædende Grad, o. s. v. Men enten nu
Fejlen var den ene eller den anden, saa var det fra gammel Tid
en Trossætning, at Aarsagen skyldtes enten Foderet eller Køerne,
ofte mente man, at en enkelt Ko kunde være Aarsagen.
J
e n s e n
foretog sine Undersøgelser paa Herregaarden Duelund,
hvis Ejer, Højskolens nuværende Direktør, Hofjægermester
F
r iis
,
stillede sig overmaade forstaaende overfor
J
e n s e n s
Undersøgelser
og end mere til det Resultat, disse bragte. Paa samme Vis blev
disse modtagne af Docent
F
j o r d
.
J
e n s e n
paaviste, at Aarsagen til de Mælkefejl, der optraadte
paa Duelund, hverken skyldes Foderet eller Køerne, men Bakterier,
der ved og efter Malkningen tilblandedes Mælken og Fløden, og
han angav den Vej, Sygdommen skulde bekæmpes — Pasteurise
ringen og Anvendelsen af »ren« Syrevækker.
Pasteuriseringsmetoden gik sin sejrrige Gang gennem hele vort
Mejeribrug, den gamle Tale om Aarsagen til de mange Mælkefejl,
der ødelagde Smørret og gjorde dette usælgeligt, saa store Kapitaler
gik tabt, hørte op. Den unge Dyrlæge havde saaledes — hvad der
senere synes ganske at være gaaet i Glemme — bragt vort Mejeri
brug ind paa helt nye Baner.
Den 1. Novbr. 1889 blev
J
e n s e n
udnævnt til Lærer i Veteri
nærvidenskab ved Højskolen, idet han overtog Undervisningen i
almindelig Patologi, patologisk Anatomi og Sektionsøvelser. Fra
1892 overtog han tillige Ledelsen af Klinikken for mindre Dyr,
som han dog atter afgav 1898 til Docent
C
h r is t e n s e n
.
Hundestal
den blev ombygget 1893, og derved tilvejebragtes der jo langt
bedre Betingelser for den kliniske Virksomhed paa dette Om
raade end hidtil havde været Tilfældet. En nutidssvarende Opera
tionsstue gjorde saaledes indgribende Operationer mulige; Laparoto-