83 / 603
LANDMÆND.
79
i Regelen været 4, i de sidste Vintre en halv Snes. Han havde no
gen Støtte fra Staten og Landhusholdningsselskabet. I alt har In
stituttet været besøgt af omtrent 50 Elever.
Den
C
l a s s e n s k e
A g e rb ru g ssk o le . Paa Næsgaard ved Stubbe
købing aabnede det
C
l a s s e n s k e
Fideikommis 1849 en Landbrugs
skole med et toaarigt Kursus, særlig beregnet paa Bøndersønner,
50 Aar efter det første Forsøg paa samme Sted. Eleverne deltog
hele Aaret igennem i Gaardens Arbejde, men saaledes at hver af
de 2 Afdelinger deltog i Arbejdet en halv Dag og havde Skoleun
dervisning den anden halve Dag. Næsgaard havde 1852 et Tillig
gende af 240 Tdr. Ld. Ager og 60 Tdr. Ld. Eng. Skolen var vel
forsynet med Lærerkræfter, og man raadede over de fornødne
Midler. Tiden var nu moden for en saadan Skole, og ifølge en
Beretning til Landhusholdningsselskabet fra 1858 havde Skolen,
der var beregnet paa aarlig at modtage 9 Elever, i de første 10
Aar af sin Virksomhed modtaget 91 Elever, mest Bondesønner og
mest fra Lolland-Falsters Stift.
F r e n d e ru p g a a rd . Ved kongelig Resolution af 1839 bifaldtes
det, at en i Frenderup liggende Fæstegaard under det kongelige
Odsherredske Gods i Nordsjælland maatte »indtil videre overlades
Skolelærer og Kirkesanger i Grevinge
S
c h o w
til Brug for der al
fremstille et Mønster for et Bondeavlsbrug og tillige give en Del af
Sognets mandlige konfirmerede Ungdom praktisk Undervisning i
Alt, hvad der henhører til en saadan Gaards hensigtsmæssige Be
handling«.
Instituttet var beregnet paa 6 Lærlinge, men dette Antal var
ikke altid fuldt til Stede, skønt Landhusholdningsselskabet stadig
holdt nogle af sine Lærlinge der. Der undervistes ved Siden af
det praktiske Arbejde i Læsning, Skrivning og Regning og i Ager-
dyrkningslære. Desuden holdt
S
c h o w
Aftenskole for Sognets unge
Karle, 20—30 Deltagere. Han bragte den tarvelige Gaard godt op
og udrettede ved Eksemplet meget for Omegnens Landbrug; men
da Kirke- og Undervisningsministeriet i 1849 stillede ham Valget
mellem at forlade Frenderupgaard-Virksomheden eller opgive sit
Skolelærerembede, til hvilket han havde haft Hjælpelærer, valgte
han at opgive Frenderupgaard, og Instituttet hævedes fra Maj 1850.
Han havde haft en mindre Hjælp fra Landhusholdningsselskabet,
og Godsets Kasse havde afholdt Udgifterne ved Bygningerne.
H ø jsk o le rn e . Som en i sin Udvikling og videre Følger for
Landbrugsundervisningen betydelig Begivenhed maa nævnes Be
gyndelsen af Højskolevirksomheden ved Oprettelse al Folkehøjsko
len i Rødding i det nordlige Slesvig 1844. For Undervisningen i