84 / 603
80
TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.
Landbrug fik Højskolebevægelsen hovedsagelig Betydning ved sin
vækkende og oplysende Indflydelse paa Landbefolkningens brede
Lag, ved den Forstaaelse af Kundskabers Betydning og den Trang
ogsaa til faglig Undervisning, som derved vaktes, samt ved at give
Anledning til Oprettelsen af den Art Landboskoler, som senere bliver
de almindelige. Desuden meddeltes der ved Højskolerne nogen
Undervisning i de egentlige Landbrugsfag, og paa Rødding Folke
højskole var denne Undervisning i Begyndelsen ret betydelig. Men
i det hele var den dog underordnet for Højskolerne, og Profes
sor B. S.
J
ø r g e n s e n
kunde udtale ved et Diskussionsmøde i Land-
lnisholdningsselskabet 1859, at Undervisningen i Agerdyrkningsfagene
ved Højskolerne kun spillede en meget uvæsentlig Rolle. I 1859 var
der godt en halv Snes Højskoler.
Det ko n g e lig e d a n sk e L a n d h u s h o ld n in g s s e ls k a b s V irk
som h ed fo r L a n d b ru g s u n d e rv is n in g e n . I 1830erne tog Land
husholdningsselskabet med Kraft fat paa al fremme faglig Oplys
ning blandt Landbostanden ved egenllig Skoleundervisning og
Foredrag, og det indskrænkede, for at faa flere Midler lil dette
Formaal, Præmieringsvirksomheden.
Men man var aabenbart
usikker om den rette Vej og forsøgte i kort Tid forskellige.
Allerede tidlig støttede Selskabet med Pengebidrag og paa an
den Maade Afholdelse af offentlige Foredrag i København om Em
ner af Interesse for Landbruget, vistnok med særligt Henblik paa
unge Landmænd. Blandt disse Foredrag kan nævnes Professor
Z
e is e s
(teknisk Kemi) i de sidste Aar af Tyverne, Landvæsenskom-
missær
M
ic h e l s e n s
(Husdyrvæsen) i Trediverne, cand. polyt.
V .
Ro-
t h e s
(Agerdyrkningskemi), cand. polyt. C. T.
B
a r f o e d s
(Agerdyrk-
ningskemi) i Fyrrerne, cand. polyt. B. S.
J
ø r g e n s e n s
1849 (Ager
dyrkningskemi).
I Midten af Trediverne foranledigede Selskabet Udgivelse og
Udbredelse af »Vejledninger i Agerdyrkningen«, som kunde tjene
lil Læsebøger i Landsbyskolerne og derved allerede tidlig »mod
virke gammel Slendrian og nedarvede Fordomme«. Saadanne Vej
ledninger fandt ogsaa ret betydelig Udbredelse, men man synes
dog snart at være kommen paa det rene med, at denne Undervis-
ningsmaade ofte kun frugtede lidt, fordi den i Regelen maatte af
brydes i den Alder, da Selvtænksomheden først ret skulde vækkes.
I Slutningen af Trediverne var der i Selskabet en Stemning for
Mønstergaarde af en Bondegaards Størrelse med el mindre Antal
Elever. Disse skulde hovedsagelig undervises gennem Deltagelse i
alt ved Gaardens Drift forefaldende Arbejde, og man mente i denne
Art Skoler at have fundet et lidet bekosteligt og meget virksomt