25 / 132
H e l l i g g e i s t e s K i r k e .
Denne Kiilie var fra Begyndelsen af en Klosterkirke for Munkene af Hellig-
aands-Ordenen, uden at noget Sogn hørte dertil. Klosteret omtales allerede 1307
og modtog Gaver saavel af Valdemar Atterdag som af Dronning Margrethe. Under
Christian 1 indskrænkedes imidlertid Munkenes Antal, medens der tilveiebragtes flere
Pladser for Hospitalslemmer, og ved Reformationens Indførelse adskiltes Hospitalet
og Kirken.
Kirken indrettedes til Sognekirke i 1538, og Sognet kom til at omfatte St.
Klemens Sogn og forøgedes senere ved Nikolai Sogns Nedlæggelse med enDeel af dette.
Taarnet ved Kirken opførtes af Rigshofmester Kristoffer Walkendorph i 1582, og det er
dette Taarn, som endnu staaer. Under Christian IV i 1594 fik det et høit Spiir, og
i 1643 et Sangværk med 19 Klokker, som spillede sidste Gang den 22de Oktober
1728 under den store Ildebrand, da Organisten stillede det til Psalmen: »Vreden din
afvend, Herre Gud! af Naade«, medens Ilden rasede rundt om. Ved denne Ildebrand
ødelagdes Kirken, men den opbyggedes snart igjen og udvidedes i 1732. Kirken er
88 Alen lang og 41 Alen høi til Tagryggen; Taarnet er 102 Alen høit. Af den ældre
Kirke ere de to Kirkeportaler af lmgne Steen bevarede, menMonumenterne inde i Kirken
ødelagdes for Størstedelen af Ilden. Blandt Kirkens Mærkværdigheder er Alteret, som
er af Marmor, med en Glorie øverst; i Midten findes et Maleri, som forestiller Christi
Himmelfart, og paa Siderne to store Figurer. Dette Alter stod tidligere i Slotskirken
paa Kjøbenhavns Slot, men skjænkedes af Christian VI, da han nedbrød Slottet, til
Helliggeistes Kirke. I Choret findes AdamMullers Maleri: »Luther paa Rigsdagen i
Worms«. I 1846 ombyggedes og moderniseredes Kirken.
Af Hospitalet er nu kun Kapellet tilbage, der er en af Kjøbenhavns ældste
Bygninger, og som, hvad Ælde angaaer, kun finder Rivaler i Ivonsistoriebygningen og