28 / 132
H o l m e n s K i r k e .
I ældre Tid gik Havet meget længere op paa Kjøbenhavns Grund, end det nu
er Tilfældet, og mellem Amager og Sjælland laae der 3 Oer, af hvilke de to alt for
længe siden ere bievne Fastland, medens den tredie, Gammelholm, eller somden tidligere
kaldtes, Bremerholm, fordi en Deel bremiske Kjobmænd havde nedsat sig paa den, forst
nu vil blive fuldstændig landfast med det øvrige Kjøbenhavn. Gammelholm selv og det
tilgrændsende Territorium bleve i en lang Række af Aar anvendte i Oiemed, der stod i
Forbindelse med Skibsfarten. I Nordostenden af den nuværende Holmens Kirke havde
Frederik II en stor Ankersmedie, og der, hvor Choret nu er, fandtes der et IIuus, i
hvilket Mesteren boede, og somtidligere havde været Navigationsskole o. s. v. Strækningen
imellemLille Kongensgade og Kanalen var anvendt til Skipperboder eller til Boliger for
Marinens Folk, hvoromBenævnelsen Ulkegade, eller som den nu hedder, Hohnensgade,
erindrer. Allerede i 1617 lodKristian IV opføre en lille Bygning til Kirke, der dog snart
viste sig utilstrækkelig, hvorfor i 1619 den første Deel af den nuværende Kirke opførtes.
En Snes Aar efter var denne imidlertid ogsaa for lille, og denudvidedes da ved Tilbygning
af
2
Kapeller, eller maaskee kun ved Indlemmelse i Kirken af to alt tilstedeværende
Bygninger. Kirken blev derved en Korskirke, hvis Sidearme dog ere meget for lange i
Forhold til Kirkens Brede. Ved denne Ledighed blev Spiret, som stod paa den østre
Ende, flyttet hen paa Midten, hvor Korsets Arme modes. I 1834—36 blev der foretaget
en Hovedreparation af Kirken, ved hvilken Leilighed tre Skriftestole tilbyggedes paa
Kirkegaarden.
Kirken har enMængde Pulpiturer, der skjule Murene og gaae heelt op under de
fladbuede Hvælvinger, hvorved den er bleven temmelig mørk. Alteret er stort og
mærkeligt, prydet med en Mængde Figurer og Emblemer, der ere udskaarne i brunt
Egetræ af Abel Schrøder fra Nestved. Nederst findes Nadveren, ovenover den 6 andre
Fremstillinger af den bibelske Historie. Prædikestolen er ligeledes rigt udskaaren og har
en smuk og kostbar Himmel, der skal hidrøre fra den nævnte Kunstner. Døbefonten er
af Marmor ligesom et Krucifix, der hænger paa Vægen ved Prædikestolen, og som siges
at have hort til et Gravmæle, Kristian IV lod gjore for sig selv, men somblev ødelagt
ved Ildebrand.