ProspecterAfOffentligeBygningerIKjøbenhavnOgOmegn

I Choret findes forskjellige Epitaphier, saaledes over Familien Numsen, Familien

Hoppe, der eraf Wiedeweldt, og over Fru Falsen, der er af Thorvaldsen.

I Forbindelse med Kirken staaer et stort ogsmukt Begravelseskapel, der i Form

af et muret Galleri er opfort paa et Fundament af bugne Granitsteen, langs medKanalen

og indrettet til 34 aabne Begravelser, der ere fuldkommen tørre. Pontoppidan er saa

begeistret over dette Kapel, at lian siger: »Bette Begravelses-Sted er saabehageligt

tilsyne, atden Bolig af nogleLevende misundes de Døde«, hvori han dog vel neppe nu

faaerRet. Kapellet er yngre end Kirken, og Grundstenen lagdes 1705 af Kirkens Patron,

General- Admiral-Lieutenant UlrikKristian Gyldenløve. Det Monument, somfalder meest

i Øinene, er Niels Juels i Enden af Kapellet, med Heltens Brystbillede og Fremstilling

af 8 Seirvindinger. Kingo har forfattet Inskriptionerne, der begynde saaledes:

»Staa Vandringsmand og skue en Søe-H elt an i Steen,

»Og est du selv ey Flint, da ær hans dode Been,

»Thi det er Herr Niels Juel, hvis Marv og Been og Blod

»Med fyrigt Hjerte for sin K onges Æ re stod:

»Hvis Mandoms Drifter i saa mang’e Søeslag staaer,

»Og gjennem Hav og L uft og Land med Ære gaaer.

» En Mand af g’ammel D yd og D ansk Oprigtighed,

»Af ja og ney, og hvad man got og ærligt veed,

»Hans Siel den er hos Gud, Hans Been i denne Grav,

»Hans Navn i M inde, mens der findes Vand i Hav.

Ared Siden heraf staaer Tordenskjolds sorte Marmorkiste, der er forfærdiget

afMarmor fraAlteret i den afbrændte Fruekirke, og som omslutter hans Fyrretræeskiste,

der tidligere henstod i enHvælving. UdenpaaKisten staaer Dynekilen —Marstrand—

Elfsborg. Ligeoverfor er den berømte Skibsbygger og Mechaniker Kommandeur Henrik

Gerners Grav. Desuden er her begravet Geheimeraad Niels Benzon, over hvilken

der findes et kostbart Minde, Hofprædikant Peder Jespersen, der tog Tordenskjold

med sig fra Trondhjem, Konfessionarius Frauen, den sjællandske Biskop Peder Ilersleb

og Flere.

IHolmensKirke har der enTid været holdt hollandsk Gudstjeneste, idetKristianV

i 1687 gav endeel hollandske Familier, der vare bosiddende i Kjøbenhavn, Tilladelse til

der at holde offentlig Gudstjeneste hver Helligdag Kl. 12 i deres eget Sprog. Dette varede

imidlertid kun til 1703, da disse Familier sluttede sig til den høitydske Petrimenighed.

Ringmuren omKirkenmedGitterporten er yngre endKirkenogopført i Aaret 1704.

(See Danske Atlas, anden Deel; F. Thaarup: Holmens Kirke, kortelig beskreven

1840 og Lic. Rothe: Udsigt over Kjøbenhavns Kirkers Historie 1854.)