185 / 470
derlig im ødekomm ende.1 Den hævede de Friheder, som i 1729 vare givne
udenbys Haandværksmestere, der vilde arbejde paa Byens Gjenopførelse,
men den gav intet Tilsagn om, at der fremtidig ikke skulde b live udnævnt
k rimestere, og med Hensyn til de Militære henviste den særlig til Reskrip
tet af 11. Januar 1737, der mentes at være saaledes, »at den af Lavene fø
rende Klage til storste Delen vil bortfalde«!
Det gjorde den imidlertid ikke. For sit Vedkommende søgte Murerlavet
atter og atter om , at den, der benyttede en Fusker til Murarbejde, maatte
b live straffet med samme Bøde, som Fuskeren selv, og endelig i 1746 op-
naaede det, hvad det i Aaringer havde søgt om .2 Hele Situationen be
lyses klart derved, at Kjøbenhavns 32 Mænd i 1747 indgik med et omfat
tende Forslag »til Borgerstandens Fremtarv og Velstands Befordring«. Selv
følgelig gik det ud paa, at Frimesterne burde afskaffes ligesom den Ret, Sol
dater og Holmens Folk havde til at drive Haandværk, samt den Ret, der ga
ves de fra Krigstjeneste Afskedigede. Det maa have været Forhold , som
trods de ovenfor nævnte nyere Bestemmelser stadig tyngede i endog hoj Grad.
Men ingen af Ønskerne kunde imødekommes. Den Ret, afskedigede Mili
tær e fik, \a r det eneste Middel, hedder det, hvorved Hvervingen nogenledes
kunde holdes vedlige, og med Hensyn til Frimesterne var der ikke noget
videre Lovende i den saa lydende kongelige Udtalelse: »Vi ville lade os være
i allernaadigst Erindring, at de saakaldede Frimesteres Tal Tid efter anden,
ligesom de allerede Privilegerede afgaa, kan vorde form indsket«.3
Der blev stadig udnævnt Frimestere. Da en gammel Soldat Peter Fa
ber, der havde tjent i 25 Aar, 1754 kom til Helsingør for at ernære sig af
Murhaandværket, og ’Mesterae dér gjorde Vanskeligheder, fik han Bevil
ling som Frimester, og Bevillingen lød endda paa, at da hans Profession ej
kunde udøves af en Enkelt, maatte han have Ret til at bruge de fornødne
Haandlangere, dog kun til gammelt Arbejde. Mærkes kan det videre, at den
tyskfødte Mursvend Johannes Kirchner, der havde giftet sig, i 1758 fik Ret
hl at ernære sig som Frimester, og at den gamle Mursvend Andreas N ielsen,
der var for fattig til at komme i Lavet, i 1759 fik den samme Ret.1 Og nu
vidstes det dog paa en Prik, hvad det kostede at komme i Lavet. En Pla
kat af 3 Marts 1756 havde slaaet det fast i alle Detaljer. For en Drengs
Indskrivning skolde der betales 4
#
ligesom for hans Udskrivning; for sin
udskrivning til Mestersvendeaaret skulde en Svend betale 1 Rd. og det
1 7 2 _______________
M E S T E R E O G F R I M E S T E R E