191 / 470
fornødent. Hele den N imbus, der fra gammel Tid laa over Mesterstykket, blev
ligesom blæst bort. Endnu i 1758 var den i Idessen-Cassel fødte Mursvend
Johannes Kirchner bleven Frimester med Forpligtelse til, naar hans Evne
tillod det, at indtræde i Lavet,1 d. v. s. gjore regelmæssigt Mesterstykke,
men ved de senere skabte Frimestere tænkte man ikke paa noget Saadant,
og saa blev der, som vi have set, ved Bevilling sendt Lavet Mestere, der
stod uden noget Mesterstykke,2 men hvis Optagelse, som der staar i Ind
skrivningsbogen, Lavet ikke kunde negte. Et typisk Exempel i saa Hen
seende er den ovenfor nævnte Jochum Høstmarck. Men inden vi gaa over
til nærmere at se dette, skal det her antydes, at Lavet sikkert paa mange
Maader har følt sig afhængig af Avtoriteterne. Da Joh. Chr. Conradi i Juli
1762 paa Raadstuen blev antagen som Oldermand, erlagde han 2 Rd. til Raad-
stueskriveren, 4 Mk. 4 Sk. til de Fattiges Bøsse, 2 Rd. 12 Sk. til Raadstue-
tjenerne og 3 Mk. til Fejekonen. Og ved Nyaar 1763 gav Lavet 10 Rd. til
Fuldmægtigen paa Raadstue-Skriverstuen, 2 Rd. til Raadstuetjenerne, 6 Rd.
til Brandkasse-Kontoret, 2 Rd. til Budene sammesteds, 2 Rd. 12 Sk. til Politi
mesterens Fuldmægtig, 2 Rd. til Politiadjudanten, 1 Rd. til Politibetjentene
og 1 Rd. 2 Mk. 8 Sk, til Underfogdens Mænd. Det var Udgifter, som regel
mæssigt vendte tilbage.
Allerede i 1761 søgte Høstmarck om at blive Frimester, men da Lavet op
lyste, at han aldrig havde bekymret sig stort om Professionen og for Urolighed
havde været domt til Kastellet, opnaaede han ikke, hvad han søgte. To Aar
efter kom han imidlertid ig'jen, og skjondt Lavet ogsaa denne Gang alt An
det end anbefalede ham, fik han dog under 27. Januar 1764 kongelig Bevil
ling til at ernære sig som Frimester i Kjøbenhavn med Ret til at have en
Haandlanger.3 Han vilde imidlertid være Medlem af Lavet, og samme Aar
han var bleven Frimester, indlod han sig derfor paa at gjore Mesterstykke.
Den 10. Juli 1764 var Stadsbygmester Banner-Matthiesen, Oldermanden
N iels Hansen Møller og nogle Mestere samlede for at bedomme hans Ar
bejde, men Dommen faldt ikke godt ud. De kjendte for Ret, at saavel Teg
ningen som den opførte Gewelft for Siethed ikke kunde antages. Høstmarck
var imidlertid ufortrøden. I September meldte han sig paany, men Lavet
fraraadede ham at gjore en ny Prøve. »Siden man kjendte hans store Svag
hed i de fornødne Videnskaber, nemlig at han ikke kunde tegne, regne,
skrive eller læse, og i Gewelften havde vist, at han kuns maadelig kunde
1 7 8
M E S T E R E O G F R IM E S T E R E
__________