192 / 470
M E S T E R E O G F R I M E S T E R E
1 7 9
mure«, gjorde han bedst i at spare sin Tid og sine Penge, til han var ble
ven habilere i de nævnte Poster. Desuagtet fik han dog i November s. A.
Lov til at gjore Prøve igjen, men da denne den 14. Januar 1765 atter naaede
frem til Bedommelse, blev Domm en ganske som for. Nu vilde Høstmarck
ikke gjore tiere Prøver; men nu indgav han en Ansøgning til Kongen om
at maatte blive Mester i Murerlavet uden Mesterstykke, og den 17. Septem
ber 1766 mødte han frem med den i saa Henseende fornødne Bevilling,1
hvorefter Lavet »ikke kunde negte« hans Optagelse. Lavet adlød den konge
lige Befaling, men glad ved den har det sikkert ikke været, ti storre Haan
overfor Mesterstykkets Betydning kunde ikke godt tænkes.
Et andet i denne Retning oplysende Exempel forefaldt i 1770. Mursven
den Jochum Frederik Schmidt mødte for Lavet med en Ordre fra Magi
straten om , at han skulde optages som Mester mod som Mesterprøve blot
at tegne en »Gewelft« i Profil. Da han med denne Tegning i Haanden an
drog om at blive indskreven, lod imidlertid Oldermanden Michael Balckow
tilføre Protokollen, at Tegningen ej for et Mesterstykke kunde antages og
derfor blev kasseret, men at Lavet alligevel efter Magistratens senere Ordre,
der henviste til Reskriptet af 10 April 1761, optog ham som Mester samt
meddelte, at han i Indskrivning havde at betale 25 Rd. Men denne Tilførsel
var ikke efter Schmidts Hoved. Han stævnede Oldermanden for Politiretten,
og ved dennes Dom af 13 Oktober 1770 blev Tilførslen om Tegningen kjendt
uefterrettelig, de 25 Rd. bleve nedsatte til 17. Rd. og Oldermanden idomtes
Sagens Omkostninger med 2 Rd. 4 Mk. 12 Sk. En Afskrift af Dommen maatte
Lavet indhefte i Protokollen.
Men Tiderne forandrede sig. Da der var gaaet nogle Aar, blev der ikke
udnævnt nær saa mange Frimestere eller saa kaldte Papirmestere. Mesterstykket
fdi igjen Betydning. Det under Struensee udfærdigede Reglement tor Kunst
akademiet — det er af 21. Juni 1771 — paahød hl. A., at »alle, som paa
Professioner og Haandværker, hvortil behøves Tegning, sig udi Vores konge
lige Residents-Stad Kjøbenhavn som Mestere ville nedsætte, skal forelægge
Akademiet Ridset af deres Mesterstykke og endelig Mesterstykket selv til
Approbation«. Til disse Haandværk hørte Murerne, og de fik at fornemme,
at Akademiet var ivrigt. Det var ikke just opbygget over de Tegninger, der
indleveredes fra de vordende Mestere, og den 25. Januar 1773 vedtog det
efter Harsdorffs Forslag en Skrivelse til Kjøbenhavns Murerlav om at lade
12
*