198 / 470
D I S C I P L I N Æ R E F O R H O L D
1 8 5
uforsvarligt Arbejde, at Stoy i Vrede ikke alene brugte en slem Mund, men
med sin Stok tugtede den førstnævnte Svend, hvad der førte til, at samtlige
Mursvende, der vare beskjæftigede ved Slottet, nedlagde Arbejdet og holdt
sig borte i fire Dage. I denne Sag blev der afsagt Dom den 20 Avgust 1733,
og Domm en har sin store Interesse. Stoy blev domt til en Bøde paa tre
Gange sex Lod Sølv samt til at betale ti Rd. til Konventhusets Fattige, idet
der tillige udtaltes, at hans Ord og nærgaaende Expressioner skulde betrag
tes som døde og magtesløse og ikke komme nogen af de ved Slotsbygningen
beskjæftigede Mursvende til Præjudice, Nachdel eller Forklejnelse paa deres
ærlige Navn og Haandværksbrug i nogen Maade. Naar Dommen derefter
vender sig mod Svendene, da kjendes Mursvend Pape fri for videre Straf, da
han var b leven lugtet af Stoy og desuden rigtigt havde omgjort sit uforsvar
lige Arbejde, men de tre andre Svende bleve domte, den første af dem til
at bøde 10 Rd. til Lavets Fattige, de to andre hver 4 Rd. Tilbage staa
herefter endnu »de samtlige Svende« som anklagede for Arbejdsnedlæggelse,
og her siger Domm en , at de havde meriteret at straffes med Arbejde i Skub
karren, men som dette maatte geraade til det kongelige Slotsarbejdes Sin-
kelse samt kunde foraarsage vidtløftige og skadelige tvister, holdt Retten
det for betænkeligt at domme dem saaledes og eragtede i Stedet, at enhver af
Mursvendene skulde betale 1 Rd. til Konventhusets Fattige og desuden have
tabt Arbejdslønnen for de fire Dage, de havde været fyrige.
Der var efter denne Dom Justits ogsaa i den Retning, at en Mester ikke
maatte tage sig selv tilrette, men at han forøvrigt sad inde med en ikke
ringe Myndighed, kan ses af en senere Dom , som Stoy erhvervede den 0
Juli 1734. En Lærling Hans Rege, der havde været hos ham i fire Aar,
havde vægret sig ved at »lægge Varme i Kakkelovnen« og hente Tevand
m. m. om Morgenen, for han gik i Arbejde. Han betegnede det som Pige-
gjerning, der ikke kunde paalæg'ges ham som Lærling, og uden Afsked vai
han derfor gaaet fra Mester Stoy til Murmester Johan Peter Iviehlei. I den
Anledning blev denne donit til at betale Stoy 24 Rd. d. v. s. 2 Rd. for hver
Uge, Hans Rege havde været hos ham; Stoy havde nemlig erklæret, at en
Dreng i sit fjerde Læreaar ugentlig kunde fortjene dette Beløb. I Omkost
ninger skulde Kieliler endnu betale Stoy 10 Rd., og saa skulde endelig den
ulydige Hans Rege, hvem hans Mester havde Ret til at paalægge enhver
lovlig og ærlig Gjerning, strax forfoje sig fra Kieliler til Stoy; gjoide han