203 / 470
190
D I S C I P L I N Æ R E F O R H O L D
hverken Murerne eller Stenhuggerne, at de Bestemmelser, der i 1734 bleve
givne overfor dem samt Tømrerne og Snedkerne med Hensyn til Rebellion
og Opror, i November 1749 bleve udvidede til at gjælde alle Haandværkere.
Men naar Grunden hertil er, at Kjøbenhavns Magistrat i Almindelighed
klager over Haand værkssvendenes Selvraadighed, Spadseregang, Fri man dags
Holdelse og utilladelige Sammenkomster,1 vilde det være mærkeligt, om Mur
øg Stenhuggersvendene ikke gik i clet samme Spor, saa meget mere som
deres Mestere næppe altid vare helt kulante imod dem.
Det er kun en Drukkenskabshistorie, naar Mesterne i 1746, endog for
aaben Lade, .beskyldes for at have taget af Kvartalspengene i Laden uden at
have lagt Noget i den igjen til Svendelavets Nytte. Svenden Anders Olsen Ros
kilde, der havde sagt det, maat te bøde 4 Rd. til de Fattige og endda takke for
mild Straf. Men Murmester Joh. G ir. Conrad! staar tvivlsom t, naar han ved
Politi- og Koniniercekollegiels Dom af 1. Februar 1746 bliver dom t til al be
tale Musketer Georg Paiitzleben sædvanlig Dagion, 2 Mk. 12 Sk. i Sonimer-
halvaaret og 2 Mk. 4 Sk. i Vinterhalvaaret, for den Tid, han havde arbejdet
for ham ved Agent Fabritii Gaard; Conrad i havde forgjæves gjort gjældende,
at han mente at være kommen overens med Pantzleben og tre andre Svende
om at udføre det ganske Arbejde i Akkord for 60 Rd. Sikkert er det i et
hvert Tilfælde, at hele Mesterskabet en Gang i 1757 kom til at staa
i
et ikke
just flatterende Lys. I September 1757 klagede Oldermanden Jacob Schion-
mng over, at Svendene vare »niodtvillige« * naar en Mester sagde til sine
Svende, at de skulde holde sig færdige til at arbejde paa Landet, turde de
lade sig forlyde med de Ord, at dersom Mesteren ej havde Arbejde for dem
i
Staden, begjærede de deres Afsked, og det skjondt Mesteren havde vist
dem den Lejelighed at betale Kvarterpenge for dem uden Afdrag
i
den for
høj ed t Dagion, 5 Mk. oin Sommeren og 2 Mk. 8 Sk. om Vinteren. Mes terne
androg nu om , at det maatte blive slaaet fast, at Svendene skulde tjene paa
Landet foi den samme Dagion som i Kjøbenhavn, dog med Tillæg af Ivvar-
terpenge. Men det satte Kjøbenhavns Magistrat sig stærkt imod. Den gjorde
opmæ iksom paa, at Mesterne lod sig betale væsentlig bojere for Arbejde paa
Landet, hvorfor det kun var billigt at ogsaa Svendene fik lfojere Lon for
deres Arbejde paa Landet, og en kongelig Resolution af 21. Oktober 1757
fastslog da, at ingen Svend maatte vægre sig ved at tage paa Landet, men