205 / 470
deres Svende. Hvorfor han forsøgte det, forlyder der Intet om , m en han
har absolut brugt stærke Ord. Selv
0111
det skulde koste ham og de andre
Svende 600 Dukater, havde han sagt, skulde de sorge for, at de fremmede
Svende, der kom i Tjeneste hos de nævnte Mestere, ikke blev der mere end
hojst 8 eller 12 Dage; til de Svende, der desuagtet arbejdede hos dem, skulde
der ved deres Udkomst i andre Lande »ikke bringes nogen Skjenk«; de
skulde kun »skjenkes« med en Spand Vand.1 Og Uroen mærkedes ikke alene
i Forholdet mellem Mestere og Svende, men ogsaa indenfor Svendenes egen
Kreds, saaledes at endog Oldgesellen klagede.
Uroen blandt Svendene gav sig nemlig Udtryk deri, at nogle af dem
negtede Oldgesellen Ret til at oppebære de Doucører, som havde været er
lagt til ham i lange Tider, nemlig 2 Mk. af hver ankommende fremmed
Svend og 4 Mk. af enhver her udlært Ungsvend. Man havde udfundet, at
disse Doucører ikke vare paabudte af Kongen, men kun grundede sig paa
Praxis. Del mente Oldgesellen, Michael Bauer, imidlertid ikke at kunne
finde sig i. Disse Doucører vare den væsentligste Del af hans Indtægter, af
hvilke han endda skulde betale en vis Husleie for Svendeselskabet og yde
Lavsbudet nogen Godtgjorelse. Han havde da ogsaa den Glæde, at Magi
straten holdt med ham og indstillede til Kommercekollegiet, at det maatte
blive ved Afgifterne, for at Roligheden ved Lavet kunde konserveres, og saa
udgik der da under 11. Avgust 1752 et kongeligt Reskript, der slog Dou-
cørerne fast. Men nu opstod det vanskelige Sporgsmaal, hvorledes dette Re
skript skulde meddeles Svendene. Oldermanden Andreas Sihm skrev herom
til Magistraten, at det vilde være farligt at gjore det i en Forsam ling af samt
lige Svende; der kunde let opstaa Tumult, og hertil kom , at der hverken i
hans Hus eller i Herberget fandtes et tilstrækkeligt stort Lokale. Han fore
slog, at der Aften efter Aften sammenkaldtes 25 af hver af Svendenes Klas
ser. Men Magistraten mente, at der ikke behøvedes mere, end at 2 å 3 af
hver Svendeklasse kaldtes sammen for paa een Gang at høre Reskriptet blive
oplæst, og samtidigt godkjendte den en imellem Oldgesel Bauer og Lavsbud
Soren W inther truffen Overenskomst, hvorefter den Sidste skulde have 10 Sk.
at de 2 Mk. og 1 Mk. 4 Sk. af de 4 Mk., hvad der viste sig at være en Skuf
felse for anden Oldgesel; man kan tydeligt se, at han havde ventet at faa
Noget m ed .2
Tager man den ældste af Murerlavets bevarede Tidepenge-Protokoller
1 9 2
D I S C I P L I N Æ R E F O R H O L D