201 / 470
188
D I S C I P L I N Æ R E F O R H O L D
spoiler dem med Vand og gjor dem rene, forend han murer med dem , skal
han, saa ofte han befindes at mure tort, bøde en halv Rigsdaler;- paa samme
Maade skal og den bøde, som ikke alle Tider ved Schichternes Slutning
samme med tynd Kalk overskyller og vel udsvikker.
Derefter hedder det om Mur- og Stenhuggersvendene i Forening, at de
ved Vinduers. Dores og Portalers Indsætning skulle føre B lyloddet akkurat,
og saa kommer tilsidst som gjældende for saavel Mur- og Stenhugger- som
Tømmer- og Snedkersvende, at de skulle udføre deres Arbejde forsvarligt,
og at enhver af dem skal kunne arbejde lige med andre gode Svende. Den,
der ikke kan det, skal være tilfreds med den Lon, som ham i Proportion
af hans Arbejde kan tilkomme, og den, der præsterer uforsvarligt Arbejde,
skal omgjore det uden at nyde nogen Dagion for det.
Som vi ovenfor have set, bleve Mursvendene, der nedlagde Arbejdet
ved Kristiansborg, kun idomte en mild Straf, og vi have ogsaa, i Afsnittet
om Kristiansborg (S. 135 tig.), set, at de strenge Straffe i Reglementet af
1734 ikke bleve anvendte paa Stenhuggersvendene. Det var snarere dem,
der beherskede Situationen, end Myndighederne. Men saaledes var det ikke
med Hensyn til Murerne. I 1735 ønskede de Reglementet af 1734 »fuldkom
mengjort« med nogle Tillægsbestemmelser, men Regeringen lod dem vide,
at de havde at være tilfredse med de gjældende Love, Forordninger og Lavs
artikler. Hvad Lavet vilde, var først og fremmest Ret til at »kombinere«
sig med de Udenlandske af samme Profession, saaledes som det er omtalt
ovenfor S. 143. Men dernæst ønskede Lavet, at alle mellem dets Mestere.
Svende og Drenge forefaldende Disputer »Lavsrettighed betræffende« maatte,
naar Sagerne ikke vare særlig store, kunne afgjores af Oldermand og Bisid
dere; at ingen Mester maatte indskrive flere end to Drenge til Oplærelse
samtidig; at disse Drenge ikke maatte kunne tages i Tjenesten af nogen
Officer, tor de vare udlærte; at de strax efter at være udlærte skulde være
pligtige at rejse til Udlandet, og at de ikke forinden maatte enten gifte sig
eller, langt mindre, nedsætte sig som Mestere; samt endelig — det er det
stadig tilbagevendende Suk overfor den militære Konkurrence — at ingen
Soldat, der havde lært Professionen, maatte gaa i Kompagni med andre af
sine Lige og paatage sig nyt Arbejde, enhver Saadan maatte kun arbejde med
egne Hænder.1
1iltrods for Afslaget, der mødte alle disse Ønsker, blev et af dem dog