199 / 470
186
D I S C I P L I N Æ R E F O R H O L D
det ikke, hed det tilsidst, havde Stoy i Følge Frd. 18. December 1688 Magt
til at »levere ham til Soldat«.
En Mester kunde altsaa øve ikke ringe Disciplin, men hans Myndighed
blev ikke altid respekteret. Det kan ses af Murernes ovenfor nævnte Ar
bejdsnedlæggelse, ikke at tale om den Opførsel, de ved Kristianborgs Op
førelse beskjæftigede Stenhuggere viste (s. ovfr. S. 135). De gjorde sig skyldige
i »de storste Insolentier«, »hvilke onde Exempler ogsaa skal begynde at
indsnige sig hos Murmesterne. Snedkerne, Tømrerne og andre til Bygninger
udfordrende Haandværker«, og Taa udstædte Kongen Reglementet af 24
April 1734.1 Atter og atter have vi set Enevoldsmagten være Lavene paa
Nakken, atter og atter have vi hørt den true med at ville hæve dem. Men
naar det kom til Stykket, blev det ved Truslen. Den vidste og erkjendte, at
den i Retning af Samfundsdisciplin havde en Forbundsfælle og Hjælper i
de sindige Lav, og heraf benyttede den sig overfor de mange indstrommede
Stenhuggersvende, der vare ved at sætte Kjøbenhavn paa den anden Ende.
For at tæmme de urolige Folk beordrede den dem ved Reglementet af 1734
ind under Kjøbenhavns Murerlav. Murerne og Stenhuggerne, der fra gammel
Tid havde arbejdet sammen, men dog en Tid staaet stærkt imod hinanden,
vare i Lav sammen mange Steder i Tyskland. Det maatte da ogsaa kunne
gaa her, men — lige strax gik det ikke. Først den 18. Juli 1741 bleve Sten
huggerne Georg Adam Drechsel, Jacob Fortling og Didrik Gercken indskrevne
som Mestere i Lavet, og det var de første Stenhuggere, Lavet fik Myndig
hed over.
Disse tre kom ind i Lavet uden at aflægge nogen Mesterprøve, men
fremtidigt skulde Stenhuggerne selvfølgelig aflægge en saadan. Med kun een
Haandlangers Hjælp skulde de gjore to Stykker Arbejde, eet i Bremer- eller
anden lignende Sten og et andet i Marmor, og saa skulde de efter et kun
raat Udkast af nogen Slags Arkitektur levere et fuldstændigt Rids ledsaget
af et Profil samt en Kalkulation over, hvormange Kubikfod Sten der behø
vedes til det. Og Stenhuggerfaget maa være blevet betragtet som langt van
skeligere end Murerfaget, ti medens Læretiden for en Murdreng kun var tre
Aar, bestemtes den for en Stenhuggerlærling til fem Aar. Ellers søgte Reg
lementet væsentlig at sætte Stenhuggerne paa lige Linie med Murerne i Hen
seende til Pligter. Præcis Kl. 5 om Morgenen og Kl. 1 om Eftermiddagen,
hedder det, skulle Stenhuggerne møde ved deres Arbejde om Sommeren og