202 / 470
D I S C I P L I N Æ R E F O R H O L D
1 8 9
virkeliggjort, da det samlede Mur- og Stenhuggerlav den 31. Avgust 1742 fik
nye Artikler.1 Murerne og Stenhuggerne, der som ovenfor nævnt, havde
fundet h inanden i 1741, indgav i 1742 et Forslag til Artikler for det samlede
Lav. De sammenarbejdede Murernes gamle Artikler Ira 1682 med Regle
mentet af 1734, og efterat Magistraten havde faaet de Paragraffer i disse to
Aktstykker m ed , som Andragerne havde udeladt, udkom Artiklerne. Og i
dem var der en Paragraf (§ 14), der befalede den, der var hleven Svend,
at arbejde eet Aar her i Staden, men derefter uvægerlig at rejse uden
lands i to Aar, Kongen, hedder det, vil ikke, at nogen ung Svend maa ai-
bejde her længere end eet Aar, gifte sig eller nedsætte sig som Mestei, foi
han, som nævnt, har rejst udenlands. Men det var jo just, hvad Lavet øn
skede i 1735. Og at man i saa Henseende passede paa, kan ses af en Be
givenhed i 1745. Man var ivrig for at forbyde Mursvend Bastian Larsen at
arbejde her, da han var gift og ikke havde rejst i Udlandet. Han gjorde
imidlertid stærkt gjældende, at han havde været gift, for de nye Lavsartikler
udkom , og at disse derfor ikke kunde anvendes paa ham. Sagen gik til
Regeringen, og den gav ham Medhold. Ved en kongelig Resolution fik han
Lov til at b live her og til at arbejde som Svend i Lavet uden først at skulle
rejse.2
Men mærkeligt nok, den saa ivrigt ønskede Rejsebestemmelse blev ikke
af Varighed. Sidst i 1755 klagede Lavet over, at her var Mangel paa Svende.
Det vilde gjærne beholde de unge Svende hjemme og androg derfor om, at
Artiklernes § 14 maatte blive forandret saaledes, at Rejsen ikke blev en
tvungen men en helt frivillig Sag, og det skete ved en kongelig Resolution
af 16 Februar 1756. Det syntes Svendene imidlertid slet ikke om; de an-
strengte sig for at faa den forandret. De fik skrevet et Andragende herom,
og dette Andragende vilde de vide overleveret til Kongen selv. I deres Regn
skaber findes der en Udgiftspost paa ikke mindre end 35 Rd. »til nogle Svende
for deres Forsommelse [af deres Arbejde] og Udgifter til en S u p p i t a aa
leveret i Hs. Maj.’s egen Haand«. De kunde imidlertid have sparet dem 4 lejlig
heden. Supliken, der foruden denne Sag endnu omhandlede Ø n sæ om a
en Mester kun maatte have to Lærlinge samtidigt, blev i Komm erceko-
legiet — henlagt.8
,
,
,
Skjondt Svendene ikke naaede, hvad de vilde, viste de her at de havde
deres egen Mening, og det havde de oftere. I og tor sig ve tommel