208 / 470
D I S C I P L I N Æ R E F O R H O L D
195
holdet skulde forblive som hidtil. Da Svendenes Hovedprotokol altid maatte
være hos Oldermanden, maatte han have en upartisk Person som Skriver
tor at kunne være betrygget.1
A
Den Udvikling, der hermed begyndte, vedblev. I 1773 bestemte Magi
straten, at Valget af Svendenes anden Oldgesel, der jo Aaret efter rykkede
op til at blive første Oldgesel, skulde ske ved otte Svende, der samledes paa
Herberget i en Magistratspersons Overværelse, det samtlige Svendelav skulde
være fornójet med dette af de otte ved Heste Stemmer foretagne Valg. Og
i 1775 blev det vedtaget, at de 4 Mk, som de unge Svende tidligere havde
betalt til Oldgesellerne for Ligklædet, fremtidigt skulle modtages af Older
manden, naar han løsgav dem.
Det kraftigste Skridt skete dog, da Svendenes Lade i 1785 blev tagen fra
dem. Men inden vi komme dertil, skal her i Tidsfølge fortælles, at Bøsse
pengene i 1784 blev forhojede fra 1 Sk. til 2 Sk. ugentlig. Da Betalingen
for en Syg paa Frederiks Hospital var b leven sat op fra 7 Mk. til 9 Mk.
ugentlig, maatte der ske en Forandring, og Svendene vare ogsaa villige til
Forhpjelsen, men de satte som Betingelse, at saa skulde en syg Svend frem
tidig nyde 9 Mk. istedentor 4 Mk. om Ugen. Dette blev ogsaa slaaet fast ved
et kongeligt Reskript af 5 Marts 1784, der samtidig ordnede et Par andre
Forhold. Den Mark, der som Bøde for Udeblivelse fra Ligbæring i 1772 var
bleven tillagt Sygebøssen, henlagdes fra den til Svendenes Lavskasse, der
var b leven svækket ved Udbetalingen af mange Begravelsespenge (12 Bd. for
hvert Lig), og endelig blev det befalet, at Svende, der arbejdede paa Landet
og af den Grund maatte udeblive fra Ligbæringerne, alligevel hver Gang
skulde betale 1 Mark i Bøde; de tjente jo 8 å 10 Sk. mere pr. Dag end
deres Kammerater i Byen .2
Hvorvidt dette Sidste var Svendene med, maa staa hen. Men sikkert
er det, at Svendeladens Bortførelse fra Svendenes Herberge var imod deres
Vilje. I Lavsartiklerne af 1742 hedder det, »saavel Mester-Gassen som Sven
nenes Lade forvares hos Oldermanden«, men desuagtet beroede Svendeladen
paa Herberget, til den pludselig i 1785 toges derfra, hvad vi faa Underret
ning om ved en Tilførsel i Svendenes Tidepengeprotokol. Da 48 Svende, 6 af
hver Klasse, den 11 Marts 1785 vare sammenkaldte til et Møde for at vælge
en ny anden Oldgesel, fremkom de efter Opklapningen med Besværing over,
at Svendeladen ved Nattetid var hleven transporteret til den daværende
13*