214 / 470
S T E N H U G G E R E , G I B S E R E O G A N D R E
2 0 1
kjøbenhavnske Stenhuggere nogle Artikler, der væsentlig gik ud paa at for
hindre det Indpas, som blev giort dem i deres Næring af nogle fremmede
Sten- og Billedhuggere, nogle Bonhaser, som »ingensteds rejst haver og ej
ere dygtige et Epitafium at forfærdige«. Den, der vilde være Sten- og Billed
hugger i det kjøbenhavnske Lav, skulde have rejst mindst eet Aar, have ar
bejdet eet Aar hos en Mester her i Byen, vundet sit Borgerskab og bevist,
at han havde lært sit Haandværk tilbørligt hos en ærlig Mester.1
Der kj endes imidlertid intet videre til dette Lav. Medlem i det har dog
formentlig den Stenhugger Johan Franch "været, der 1664 fik Plads og Værk
sted udenfor Holmens Kirkes Mur ved Stranden, og som sikkert har været
en ganske vel stillet Mand. 1668 ejer han en Gaard i Lille Kirkestræde, 1689
en Gaard i Storrestræde.2 Men for Lavets Flor taler det ikke, at der i De
cember 1681 blev givet tre, som det synes fremmede Stenhuggere, Johan
Leonhart, Peter Candi og Mathias Neuhaus, Ret til uhindret at udøve deres
Profession i Kjøbenhavn, »saa fremt de deres Haandværk tilbørlig lært
haver«.3 Det er den eneste Betingelse, der stilles. Nej Lavet har ingen Be
tydning haft.
Den fjerde Stenhugger, der blev Mester i det sam lede Murer- og Sten
huggerlav, var Andreas Gercken, vel en Slægtning af den ovennævnte Didrik
Gercken. Han giorde regulært Mesterstykke (s. ovfr. S. 186) og betalte 12 Rd.
til Lavets Inventar og Ligklæde, 4 Rd. for Tilsigelse og 1 Rd. til de Fattige,
i Alt 17 Bd. Men forøvrigt var det sjældent nok, at der opvistes et Sten
hugger-Mesterstykke. Et saadant gjorde kun Joseph Voigt i 1757, Joh. Hendr.
Kruuse i 1787, Frantz Ney i 1796 og Johan Peter Dantzer i 1797; det var om
J. H. Kranses Mesterstykke, at der som ovenfor nævnt (S. 180) stod en stor Strid
med Kunstakademiet. Nej de Fleste bleve Mestere efter kongelig Bevilling; det
blev Georg V ilhelm Basecke og Johan Peter Pfeiffer i 1751, Johan Georg
Trautmann i 1753, August Braun i 1760, Joh. Fr. Lohmann i 1766, Joh.
Mich. Fischer og Vilhelm Schroder i 1771, Johan Ehrenfried Grund i 1796
og Johan Hasenmeyer i 1797, ikke at tale om , at der i 1764 ogsaa kom en
Stenhugger-Frimester Joh. Fr. Dolmar med Ret til at holde Svende og
Drenge.4 Hvad den nævnte J. E. Grund angaar, da var han en Son af Billed
hugger J. G. Grund, der har skabt de nationale Sandstensfigurer i Nord
mandsdalen ved Fredensborg, og som kort for sin Død 1796 kaldte sig
Billedhugger og Kurvemager(!), ved hvilken Lejlighed ogsaa Sonnen kaldtes