Previous Page  214 / 470 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 214 / 470 Next Page
Page Background

S T E N H U G G E R E , G I B S E R E O G A N D R E

2 0 1

kjøbenhavnske Stenhuggere nogle Artikler, der væsentlig gik ud paa at for­

hindre det Indpas, som blev giort dem i deres Næring af nogle fremmede

Sten- og Billedhuggere, nogle Bonhaser, som »ingensteds rejst haver og ej

ere dygtige et Epitafium at forfærdige«. Den, der vilde være Sten- og Billed­

hugger i det kjøbenhavnske Lav, skulde have rejst mindst eet Aar, have ar­

bejdet eet Aar hos en Mester her i Byen, vundet sit Borgerskab og bevist,

at han havde lært sit Haandværk tilbørligt hos en ærlig Mester.1

Der kj endes imidlertid intet videre til dette Lav. Medlem i det har dog

formentlig den Stenhugger Johan Franch "været, der 1664 fik Plads og Værk­

sted udenfor Holmens Kirkes Mur ved Stranden, og som sikkert har været

en ganske vel stillet Mand. 1668 ejer han en Gaard i Lille Kirkestræde, 1689

en Gaard i Storrestræde.2 Men for Lavets Flor taler det ikke, at der i De­

cember 1681 blev givet tre, som det synes fremmede Stenhuggere, Johan

Leonhart, Peter Candi og Mathias Neuhaus, Ret til uhindret at udøve deres

Profession i Kjøbenhavn, »saa fremt de deres Haandværk tilbørlig lært

haver«.3 Det er den eneste Betingelse, der stilles. Nej Lavet har ingen Be­

tydning haft.

Den fjerde Stenhugger, der blev Mester i det sam lede Murer- og Sten­

huggerlav, var Andreas Gercken, vel en Slægtning af den ovennævnte Didrik

Gercken. Han giorde regulært Mesterstykke (s. ovfr. S. 186) og betalte 12 Rd.

til Lavets Inventar og Ligklæde, 4 Rd. for Tilsigelse og 1 Rd. til de Fattige,

i Alt 17 Bd. Men forøvrigt var det sjældent nok, at der opvistes et Sten­

hugger-Mesterstykke. Et saadant gjorde kun Joseph Voigt i 1757, Joh. Hendr.

Kruuse i 1787, Frantz Ney i 1796 og Johan Peter Dantzer i 1797; det var om

J. H. Kranses Mesterstykke, at der som ovenfor nævnt (S. 180) stod en stor Strid

med Kunstakademiet. Nej de Fleste bleve Mestere efter kongelig Bevilling; det

blev Georg V ilhelm Basecke og Johan Peter Pfeiffer i 1751, Johan Georg

Trautmann i 1753, August Braun i 1760, Joh. Fr. Lohmann i 1766, Joh.

Mich. Fischer og Vilhelm Schroder i 1771, Johan Ehrenfried Grund i 1796

og Johan Hasenmeyer i 1797, ikke at tale om , at der i 1764 ogsaa kom en

Stenhugger-Frimester Joh. Fr. Dolmar med Ret til at holde Svende og

Drenge.4 Hvad den nævnte J. E. Grund angaar, da var han en Son af Billed­

hugger J. G. Grund, der har skabt de nationale Sandstensfigurer i Nord­

mandsdalen ved Fredensborg, og som kort for sin Død 1796 kaldte sig

Billedhugger og Kurvemager(!), ved hvilken Lejlighed ogsaa Sonnen kaldtes