217 / 470
204
STENHUGGERE, GIBSERE OG ANDRE
Som saadan døde han i Juli 1761.1 Hele den blomstrende Stenhugger-Bevæ
gelse fik imidlertid en brat Ende, da under Kong Kristian VII en kongelig
Skrivelse af 9. November 1770 med Eet stansede det altfor kostbare Byg
ningsforetagende, som derefter i lange Tider blev staaende som en Ruin.
Der var Mange, der ved denne kongelige Beslutning blev sat ud af Virksom
hed, men Andre bleve ogsaa hjulpne ved den ; det var foranlediget af den,
at Stenhuggersvend Joh. Mich. Fischer, »der i elleve Aar havde forestaaet
Arbejdet ved Frederiks Kirkebygning som Mestersvend«, i Marts 1771 tik Be
villing til uden Mesterstykke og uden nogen Bekostning at blive indtagen
som Mester i Kjøbenhavns Murer- og Stenhuggerlav.2 Trods Bevillingen maatte
han dog »til Lavets Inventarium og Fattige« betale 25 Rd. Det gamle Lav
stod paa Sit. Men som ovenfor antydet, skabtes der aldrig noget virkelig inder
ligt Forhold mellem Stenhuggerne og Lavet, og ganske paa samme Maade
gik det med Hensyn til Lavet og Gibserne.
Som vi tidligere have set, arbejdede der mange Stukkatører eller Gibsere
paa Kristiansborg. Men da Slottet var færdigt, gik det i væsentlig Grad til
bage med deres Arbejde. Mange af de for største Delen udenlandske Gibsere
rejste bort, og fra de tilbageværende indkom der i September 1750 en Klage
over deres ringe Næring, i hvilken der endda blev gjort Indgreb af Uberet
tigede, der ikke havde kongeligt Privilegium som Gibsere. Da de ikke ud
gjorde noget Lav, havde de imidlertid ingen Ret til at jage dem som Fuskere, og
det var for at taa en saadan Ret, at de nu bad om at maatte blive optagne i
Murer- og Stenhuggerlavet. Andragendet blev af Kommercekollegiet sendt til
Magistraten, der tog Gibserne og Lavet for sig, og Resultatet blev, at Mu
lerne indvilligede i at ville modtage de daværende Gibsere i Lavet mod en
Indskrivningsafgift, og de fremtidige Gibsere mod at de desuden skulde gjore
et Mesterstykke. Sagen blev slaaet fast ved en kongelig Resolution af 7. De
cember 1750,3 og da Plakaten af 3. Marts 1756 udkom, hed det i den, at
Gibseines Mesteistykke bestod i »en vel proportioneret Tegning over et
Stykke Stukkatør-Arbejde saa og noget Gibsarbejde, bestaaende af ophævet
K \ad ia tu i, Stukkatur eller Arbejde en bas relief eller Ornamenter.«4
Der blev forøvrigt ikke optaget mange Gibsere i Lavet. Lige strax —
den 12. December 1750
endog kun to, Italienerne Giulio Guione og Jean
Baptiste Fossati, der hver betalte 17 Rd. Og derefter fulgte: i 1755 Hans
Andieas BischeL i 1/5/ Garl Ulrich Jennerich; i 1760 Christopher Lorentz