216 / 470
men der er tillige en Brydning her mellem Billedhuggerne paa den ene Side
og de kun simple Stenhuggere paa den anden Side. Her maa det dog ikke
overses, at Ordet Billedhugger ha r mere end een Betydning paa den Tid,
hvad der kan ses af det i 1744 oprettede kjøhenhavnske Billedhuggerlav,
hvis Artikler ere daterede den 14. Februar 1744. Efter dem bestod Lavets
Mesterstykke i to sirlige Tegninger, en Figur og et Alters eller et Epitaphii
Rids, samt et Stykke Sirat, Figurerne maatte den Vedkommende forfærdige i
hvad Materiale han selv lystede, men Siraten skulde han forfærdige i Træ
saa og et Siratstykke med ægte Forgyldning. Herefter er dette Lavs Med
lemmer ikke, hvad vi nu kalde Billedhuggere. Lavet, der formentlig talte
16 å 17 Medlemmer, tog strax stærkt fat. Det vendte sig saaledes mod en
»Billedhugger« Nicolas Maré, der ikke alene havde Arbejde paa Slottet, men
ogsaa, uden at være Medlem af Lavet, gav sig af med at arbejde for Pri
vate. Lavet skred ind, fratog ham to Spejlrammer og nogle Stykker af en
Karosse, ligesom det noterede en Alkove, som han havde i Arbejde til Dron
ningen. Lavet havde dog ingen Livskraft, i femten Aar indkom der kun et
Par nye Mestere i det; og 1759 bestod det kun af fem Mestere og een Enke,
der alle havde lidet Arbejde og hverken holdt Svende eller Drenge. De vare
fattige og gamle, og da Peder Pedersen Leed, der havde været Oldermand i
tre Aar, erklærede ikke længer at ville vedblive, ophævedes Lavet under 27.
April 1759.1
I Modsætning til disse Billedhuggere stod Stenhuggerne anderledes fast.
Men hvilke heldige Forhold kom dem ikke ogsaa til Hjælp. Snart efter Kri-
stiansborgs Opførelse paabegyndtes der et nyt stort Foretagende, der særlig
udkrævede Stenhuggerhjælp. Den 30. Oktober 1749 lagde Frederik Y Grund
stenen til Frederikskirken (Marmorkirken).2 Her synes det navnlig at have
været Jacob Fortling og Johan Peter Pfeiffer, der konkurrerede, og Fortling
har sikkert været den Stærkeste af dem, ti ikke alene huggede hans talrige
Svende mange tusinde Kubikfod Sten til Kirkebygningen, men han optraadte
tillige som Leverandør af baade Sandsten, Marmor og Kalk. Fortling, som
vi ovenfor have mødt som Stenhuggersvend ved Kristiansborg, var en entre
prenant Mand. Han anlagde baade et Kalkbrænderi, et Teglværk og en Fa
jancefabrik, Alt i Kastrup paa Amager, og drev desuden Stenbrydning paa
Saltholm ligesom flere Steder i Norge. Og saa blev han endnu fra Hof-
Stenhugger ikke alene Hof-Bygningsinspektør (1756) men Hof-Bygmester (1760).
_ __ __________________
STENHUGGERE, GIBSERE OG ANDRE
203