Previous Page  212 / 470 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 212 / 470 Next Page
Page Background

rakte Hænder lovede strax at ville vende tilbage til deres Arbejde som gode

Borgere og lydige Undersaatter.1

Hvad der saaledes skete, havde imidlertid langtfra Mesternes Billigelse.

De holdt, imod Komm issionens Løfter, paa den bestaaende Lavsordning som

bedst for baade Mestere og Svende. Og trods Alt maa det da ogsaa siges,

at Svendenes Forhold i Meget vare b ievne bedre. Forskjellige Omstændig­

heder tyde herpaa. Da saaledes deres Sygebøsses Tilstand i 1788 lod

Oldermand Johannes Svendsen fremsætte Forslag om , at Bøssepengene skulde

forhøjes saa betydeligt som fra 2 Sk. til 3 Sk. ugentligt, gik Svendene be­

redvilligt ind herpaa; kun var der en Del, der ønskede, at Tillægs-Skillingen

skulde deles, saaledes at det Halve af den tilfaldt Laden til Gavn for Begra­

velsespengene, der ønskedes forhøjede fra 12 Rd. til 16 Rd. Den kongelige

Resolution af 4 Avgust 1788, der afgjorde Sagen, slog dog kun Bøssepengenes

Forhøjelse fast,2 en Forøgelse af Begravelsespengene naaedes først i 1797, men

saa voxede de ogsaa fra 12 Rd. til 20 Rd. For at opnaa dette havde Sven­

dene erklæret, at de vilde betale forøgede Tidepenge, nem lig 64 Sk. hvert

Halvaar istedenfor 36 Sk., hvorpaa Oldermanden strax havde sat Sagen i

Gang og opnaaet en indvilligende kongelig Resolution af 6 Oktober 1797.3

Medens Svendene efter Lavsartiklerne af 1742 kun havde at give 24 Sk. halv-

aarligt i Tidepenge, betalte de altsaa ved Aarhundredets Slutning ikke alene

64 Sk. i Tidepenge, men desuden 78 Sk. i Bøssepenge eller tilsammen 1 Rd.

46 Sk., hvilket er en ganske betydelig Forøgelse, som ikke i nogen Maade

forringes derved, at Mesterne efter de nævnte Artikler vare bievne ansvar-

o

>

lige for T idepengene og etter Resolutionen at 1788 ogsaa for Bøssepengene.

Endnu skal det her tilsidst oplyses, at den Stampeske Plakat af 1 Sep­

tember 1762 der indførte Svendeprøver, selvfølgelig ogsaa fik Betydning for

Murerlavets Medlemmer. En Murlærling skulde gjore en Grundtegning eller

en Facadetegning, en Stenhuggerlærling et Stykke Gesims med Forkrypning

eller en jon isk Kapitæl, og — en Gibserlærling en Tegning og et Stykke

pousseret Løvværk.4 Murerlavet, der i 1734 var kommet til at omfatte Sten­

huggerne, havde nemlig i 1750 ogsaa faaet Gibserne som Medlemmer. Vi

skulle høre nærmere derom i næste Kapitel.

D I S C I P L I N Æ R E F O R H O L D

1 9 9