211 / 470
Laden, der paa Herberget kun var daarligt beskyttet, paa betryggende Maade
til sin E ftermand , og efter Overlæg med Lademesterne og Oldgesellerne
lod han den da den 20 Februar 1785 ved otte Svende hjembringe til sit
Hus. Denne Oplysning, der er taget af det kongelige Reskript af 1 Septem
ber 1786, begrunder Svendenes Vrede overfor Oldgesel Sneider, der strax
efter var ene tilbage som saadan, idet nem lig den første Oldgesel Jens Jan-
sen afgik for at gjore Mesterstykke. Reskriptet viser desuden, at man søgte
at berolige Sindene, ved at tillade, at Sygebøssen i Overensstemmelse med
Reskriptet af 6 Avgust 1772 (§ 3), ikke skulde følge Laden, som den var
bleven nedlagt i, men skulde forblive paa Herberget, dog kun saaledes at
de den tilhørende Obligationer skulde udtages af den og opbevares i Laden
ligesom de Penge, der ikke behøvedes til øjeblikkelig Brug, samt endelig
imod at Krofaderen vilde være ansvarlig for den .1
Der laa heri en Indrømmelse, men som vi have set, blev den ikke
anset for tilstrækkelig. Sindene vare i Opror i Anledning af Begivenheden.
I Januar 1786 tales der i Mesternes Protokol om »den Uorden og det Opror,
som af Svendene paa nogen Tid og endnu daglig sker«. De ansøgte derfor
om at faa de ovenfor nævnte Reskripter af Avgust 1756 og Avgust 1772
skærpede, hvad dog ikke skete, og Dønningerne fra den store Strid holdt
sig derefter formentlig længe. Sikkert er det i ethvert Tilfælde, at Mur-
svendene sluttede sig til de kjøbenhavnske Tømmersvendes store Strike i
Juli og Avgust 1794,-’ der blev epokegjorende i Lavsudviklingen, derved at
den foranledigede en stor Kommissions Nedsættelse, hvis Arbejde førte til For
ordningen af 21 Marts 1800. Komm issionen tog de enkelte Fags Svende og
Mestere for sig, og vel at mærke Svendene for Mesterne, hvilket da ogsaa
skete tor Murernes \ edkommende. Mursvendene, der ligesom Tømmer-
svendene toges for den 12 Avgust, d. v. s. den første Dag, Komm issionen
arbejdede, erklærede, at de Intet havde at klage over nogen enkelt Mester,
men nok over den Lavsordning, hvorved en Mester uden Opsigelse kunde
afskedige en Svend efter Behag, medens denne var pligtig til at blive hos
ham til Mortensdag. De klagede ogsaa over Mesterstykkernes Kostbarhed og
i det Hele over den Vanskelighed, den fattige Svend havde ved at bane sig
Vej til umiddelbar Fordel tor sig selv. Komm issionen lovede at tage Hen
syn til disse Punkter, ja stillede bestemte Forslag i Udsigt til Forbedring af
de nævnte Forhold, hvorefter Svendene enstemmigt med hoj Røst og op
198
D I S C I P L I N Æ R E F O R H O L D