193 / 470
1 8 0
M E S T E R E O G F R I M E S T E R E
Lavets Drenge og Svende flittigt besøge Akademiet, for at de kunde lære
de fornødne Principer med Hensyn til deres Tegninger og Gewelfter; som
Forholdene nu vare, fik Lavet en Hoben Mestere, der ikke aleneste vare
skadelige for dem selv, men for det Almindelige. Om denne Opfordring
har haft nogen Virkning, maa staa hen, men sikkert er det, at Lavet har
haft en Fornemmelse af, at Alt ikke var, som det skulde være. Under 3.
April 1776 tilskrev Lavet Akademiet om dets Medvirkning til, at ingen Mur-
svend maatte blive Mester, for han havde været Svend i m indst fire Aar og
i den Tid om Vinteren havde frekventeret Akademiet samt forestaaet en
eller flere Bygninger som Mestersvend eller Polerer. Herpaa svarede im id
lertid Akademiet kun, at der i fire Aar kunde læres tilstrækkelig Tegning,
men at det forøvrigt ikke kunde have med Sagen at gjore. Lavets Ønske
om paa en Maade at faa Mestersvendeaaret tilbage faldt til Jorden .1
Men fordi Akademiet ikke vilde tage Affære her, vidste det godt at staa
paa sin Ret. Lavet fik langtfra altid sin Vilje. I 1772 vexles der en Række
Skrivelser mellem Lavet og Akademiet om Mursyend Christian Truelsen
Dams Mesterstykke, i 1776 om Andreas Nielsen Becks, i 1777 om Carl Chri
stian Mårtens5 o. s. v. og endelig i 1787 om Stenhuggersvenden Johannes
Kruuses. Akademiet vedtog den Sidstes Tegninger, som Lavet derpaa desuagtet
kasserede, men det tog Akademiet ilde op. Det tilskrev Lavet, at det ufor
tøvet havde at lade Svenden begynde paa sit Mesterstykke, og da Lavet
desuagtet blev ved Sit, tilskrev det Magistraten om som Lavets Øvrighed at
bringe det til at adlyde Akademiet, og det skete. Muligvis har Johannes
Kruuse, der var Medaljist Ira Akademiet, ikke været Lavet liaandværks-
mæssig nok. Den 29. Maj 1786 var Arkitekt Anton W ilcken , der havde den
store Guldmedalje, bleven indskreven i Lavet uden nogen Prøve, hvad han
som Indehaver af den nævnte Medalje havde Ret til.
Der skal her gjores opmærksom paa de i Fig. 63—66 viste Tegninger
til nogle »Gewelfter« d .v . s. Hvælvinger, som fordredes optegnede og murede
af den vedkommende Mesteraspirant. Som det af Underskrifterne paa Teg
ningerne vil ses, bestemtes Opgaven gjennemgaaende af Stadsbygmesteren;
hei læses baade Ernst s, Hillers og Banner-Matthiesens Navne. Hvad Prø-
\e n s anden Bestanddel angaar, en Bygningstegning med tilhørende Over
slag, kan der exempelvis nævnes fra 1774 baade en adelig Gaard, en Bryg
g e r g å rd og en Grosserergaard, fra 1784 et Apotek, fra 1786 en Klædefabrik