246 / 470
FHA FREMGANG TIL NEDGANG
233
Retten til frit at kunne enes
0111
en hvilkensomhelst Opsigelsesfrist for
andredes derhen, at ingen Opsigelse fra Mesternes eller Svendenes Side
maatte ske med kortere Varsel end fulde 8 Uger. Og hvad angaar Retten
for enhver Svend til efter 4 Aars Forløb at kunne vinde Borgerskab som
Frimester, blev den betinget af, at han først beviste sin Duelighed ved at
forfærdige et Mesterstykke. Hvad dette skulde være for en Tømmersvend,
se vi hort fra her, men for en Mursvend skulde det bestaa i at afpudse en
indvendig eller udvendig Mur med Lodhjorner; at lægge et Gibsdække med
trukken Gesims og efterpudset i Hjornerne; at udmure Tavler i en Bindings
værks Væg og pudse den ene Side, samt at mure en Nische til en Kakkel
ovn. En Stenhuggersvend skulde g'jore Tegning til en Trappe eller andet
Arbejde, hvori Stensnit-Kunsten vises, samt en Model til Kuppelen af en
Nische efter opgiven Storrelse. Og hvad der herved var befalet for de to
Lav i Kjøbenhavn, blev i 1820 og 1821 udvidet til at gjælde for alle Kjøb-
stæder, hvor der var henholdsvis enten et Murerlav eller et Tømmerlav. Det
var de to paagjældende Lav i Aalborg, der her førte an, og betegnende er
det, at det ved denne Lejlighed oplystes, at der (1820) var 13 Murer-Frime-
stere i Aalborg mod kun 5 Lavsmestere. Der var altsaa begyndt en Udvik
ling, som nu helt blev stanset.1
Og det var netop den af Lavskommissionen fra 1794 med saa stor Om
sorg tilrettelagte og med saa levende Forventning imødesete Frimesterinsti-
tution, man vilde tillivs. Bestemmelserne i Frd. 21. Marts 1800 passede ikke
længere til den vanskelige Tids Fysiognomi. Man vilde ikke gaa videre ad
Forordningens under en virkelig Frihedstrang planlagte Veje, udbedre dem
og rette dem. Nej de skulde helst helt afbrydes til Ære for de gamle Lavs
forhold. Det var vanskeligt og kostbart at holde Myndighed over de mange
Frimestere, og Arbejdets Soliditet skadedes ved dem. En Plakat at 8. Marts
1820 hævede den Ret til at ernære sig som Frimestere, der i 1808 var givet
de Haandværkere, der indtraadte i fast Numer ved det borgerlige Infanteri
eller Artilleri, og endelig bestemte Plakaten at 23. Oktober 1822, at de
Svende, der fremtidig ønskede at nedsætte sig som Frimestere, vel stadig
skulde have Ret dertil, men de skulde kun, foruden at have arbejdet som
Svende i 4 Aar, forfærdige det for Lavsmestere i det vedkommende Haand-
værk befalede almindelige Mesterstykke!2 Det var tor at komme udenom
Mesterstykkets vanskelige Skjær, at Frimesterinstitutionen i sin Tid var bleven