243 / 470
FRA FREMGANG TIL NEDGANG
værdi og derefter i Forhold til den nu gjældende Bankkurs ansættes i Sølv
værdi«.1
For Nutiden er det ikke let at finde Forhøjelsen heri. Men den var der.
Og Kancelliet blev nu ved Aar efter Aar at bestemme den Lon, en Mur-
svend og en Tømmersvend skulde have, hvad der var et besværligt og utak
nemligt Arbejde. Under de stærke Kurssvingninger betød Taxtens Tal med
korte Mellemrum noget meget forskjelligt, og Svendene vare absolut util
fredse. I »Politivennen« for 18222 opgjores en Mursvends Aårsindtægt efter
den sidste Taxt til 211 Rd. 1 Mk. 8 Sk., hvorimod hans daglige Kost (»Tevand
4 Sk., Frokost 8 Sk., Middag 16 Sk., Vesperkost 4 Sk., Aften 8 Sk.«) sættes
til 2 Mk. 8 Sk., hvilket for 365 Dage giver 152 Rd. 8 Sk., og fojes hertil
for Vask og Logis et Aar igjennem 34 Rd. 4 Mk. samt Svendenes Kvartals-
penge 8 Rd., bliver den samlede Udgift for det absolut Nødvendigste 194 Rd.
4 Mk. 8 Sk.; de resterende 16 Rd. 3 Mk. strakte ikke langt til Værktoj,
Klæder og alt Andet. Daglonnen var med andre Ord helt utilstrækkelig. I
sine Livserindringer siger da ogsaa A. S. Ørsted som Noget, «der næppe kan
omtvivles«, at der trods Truslen om de store Bøder næsten altid blev givet
storre Betaling end den taxtmæssige, »ellers vilde vist alt Arbejde i hine
Fag være gaaet istaa«. Han kan endda oplyse, at en Højesteretsdom af 10.
April 1823 stadfæstede en Hof- og Stadsretsdom af 19. Avgust 1822, der havde
domt Kjøbenhavns Magistrat til at hetale en Regning, efter hvilken Murme
ster P. M. Quist ved en Restavrering af Vor Frelsers Kirke i Aarene 1817
og 1818 havde ydet Svendene hojere Lon, end Taxterne tillod. Magistraten
vilde i Regningens Beløh 8951 Rbd. 3 Mk. 1372 Sk. af den nævnte Grund
.have fradraget 2978 Rhd. 5 Mk. 273 Sk., men den naaede det ikke. Den blev
domt til at betale det fulde Beløb og saa endda Sagens Omkostninger. Under
Proceduren oplyste Stadsbygmester P. Malling, at det i det nævnte Aar var
umuligt at faa en eneste Mur- eller Tømmersvend til den taxtmæssige Be
taling.3 Det er forstaaeligt, at man under disse Forhold oftere i Kancelliet
kunde ønske at ophøre med disse Taxter, som da ogsaa kun vedblev, fordi
Magistraten og Overbygningsdirektionen ønskede dem bevarede.
Men ogsaa deres lid slog. I Oktober 1826 henvendte de kjøbenhavnske
Mursvende sig ved deres Oldgesel Joh. Fr. Scheibel og Bisidder Jacob Lund
sammen med Tømmersvendenes Oldgesel og Bisidder til Regeringen om en
væsentlig Forhøjelse af den sidst satte Vintertaxt, Aarets Misvæxt og de deraf