240 / 470
>
lod sig nöje med mindre end 3 Rd., hvortil endnu kom baade Timepenge
(6 Sk. pr. Time) og Ølpenge: »De have forlangt og faaet 4 til 5 Rd. her i
Staden, og der skal af Frim estere være betalt 6 Rd. om Dagen«. Krigen lod
alle Fornødenheder stige i Pris, samtidig med at den holdt fremmede Svende
horte herfra. De her værende Mursvende beherskede derfor Situationen.
Ved at true med Opsigelse (de ovennævnte fjorten Dage) satte de deres Vilje
igjennem, Mesterne maatte taale, at de kom og gik efter Rehag, fordrede en
urimelig Retaling og kun gjorde lidt og slet Arbejde.1
Saaledes siger Stadsbygmesteren, og som det var i Murerfaget, var det ogsaa
i Tømrerfaget. De to Fags Mestere bleve da ganske naturligt Allierede. Den
6. December 1811 indgav de et af deres Oldermænd, Tømmermester J. C. Wahl
og Murmester J. C. Schottmann, underskrevet fælles Andragende til Kongen.
Selvfølgelig vende de sig i det mod Frd. 21. Marts 1800 som Ophavet til alle
Ulykkerne, til Svendenes korte Opsigelsesfrist, til de mange Frimestere, til
de borgerlige Artilleristers Ret til at arbejde med egne Hænder o. s. v. Det
maatte forandres Altsammen, hvis ikke Alt skulde gaa sin Opløsning imøde,
og Stadshygmesteren, Kunstakademiet og Magistraten stemte i med.2 Hvad
der kom ud heraf, vil blive omtalt nedenfor, men det tör nok antages, at
denne Henvendelse har haft Indflydelse paa Tanken om Indførelsen af en
officiel, fast Daglön. Kancelliet henvender sig i April 1812 herom til Magi
straten, og nu har det sin Interesse at se, at de to Lav gribe Tanken med
Glæde, medens den konstituerede Sladsbygmester J. And. Meyer finder, at
det er vanskeligt at arbejde med en saadan officiel Daglön, da der gives
saavel dovne som flittige Svende. Men skal den indføres, for at man derved
kan faa »det idelige Opskrueri« fra Svendenes Side stanset, bör den strengt
overholdes. Al Retaling ved Siden af som de gængse Timepenge, Ølpenge
og Rosspenge hör aldeles afskaffes, og der hör sættes en höj Mulkt for den
Mester, der betaler mere end Daglönnen. Han er heller ikke enig med 01-
dermændene i deres Betragtning af Akkordarbejdet. Medens de mene, at det
fører til slet og skjødesløst Arbejde, betragter han det som gavnligt. Men det
maa først og fremmest bestemmes, at enhver Svend sk a l udføre det Arbejde,
som Mesteren herefter sætter ham til, »nu nægte Svendene ligefrem at udføre
det Arbejde, Mesterne anmode dem om, fojes de ikke, fordre de Afsked eller
forlade vel endog uden Afsked Mester og Arbejde«.3
Men Arkitekt Meyer gaar videre i sine Betragtninger. Han gjör opmærk___________________
FRAFREMGANGTIL
NEDGANG
227