235 / 470
2 2 2
FRA FREMGANG TIL NEDGANG
langte 14 Sk. for at mure en Kvadratalen udvendig Mur, 5 Sk. for en Kva
dratalen Skorstensror og det Sannne for en Tavle i et Bindingsværks-Skille
rum o. s. v. De vilde tjene 9 å 10 Mk. til 2 Rd. om Dagen.1 Og saa vilde
endda de tyske Svende holde de svenske herfra. Svenskerne hleve ilde he-
gegnede som uzünftige; de betragtedes ikke som udlærte ved noget ordent
ligt Lav, hvorfor det fordredes, at för de kunde faa Arbejde her, skulde de
ved et Geburtsbrev vise, at de vare ægtefødte og saa staa to Aar i Forbundt.
Det vægrede Svenskerne sig ved, de vilde höjst staa eet Aar i Forbund t,2
og derved kom det til Spektakler, der strakte sig helt ind i Mesternes For
samlinger. Da Mesterne i et Møde den 15. Oktober 1795 vare ifærd med at
optage ikke mindre end 45 Personer i Forbundt eller i Lære, mødte Sven
dene op ved deres to Oldgeseller, fire deputerede Svende samt Bøsseskriveren
og Lavsbudet. De fleste af de 45 havde efter deres Mening ikke tilstrække
ligt zünftige Beviser, efter hvilke de kunde optages, og derfor protesterede
de derimod. »Efter en Del dem bibragte gyldige og kraftige Raisons saavel
af den tilstedeværende Justitsraad [Vice-Raadmand] Pontoppidan som de til
stedeværende Mestere antoges Beviserne [dog] for gyldige«, men Mesterne
mente det alligevel rigtigt at ansøge Magistraten om, »at Mursvendene maa
vorde tilkj endegivet, at uagtet Mesterlavet ikke paatalte for denne Gang deres
Dristighed ved at fremtvinge sig til at overvære Indskrivningen, saa maatte
de dog for Fremtiden holde sig de kongelige Lavsartikler efterrettelige og
ikke som nu anmasse sig Mesternes Rettigheder«.
Mesterne lod sig altsaa ikke gaa paa. Men sikkert er det dog, at Sven
dene førte et ganske stort Ord. Paa denne Tid sad jo ogsaa den store Kom
mission, der paa Grund af Striken i 1794 var nedsat for at raade Bod paa
de ved Lavene i Kjøbenhavn forefaldne Uordener, og som strax aabent
havde lagt sin Sympati for Svendene for Dagen. Det er ganske i Overens
stemmelse med Tidens oplyste Filantropi og Frihedsfølelse, at Kommissionen
»ikke kunde Andet end blive rört« ved Svendenes Beskrivelse af deres bundne
Stilling og fattige Tilstand.3 Kommissionen var absolut imod Lavsvæsenet.
I sin Forestilling til Kongen af 23. Oktober 1795 lægger den ikke Skjul
paa, at stod deri ubunden, vilde den tilraade »en lige Frihed« for Alle d. v. s.
Lavenes Ophævelse, men dens Opgave var begrænset til at foreslaa Forholds
regler, der kunde afhjælpe Mangler i Lavsindretningen. Lavene skulde alt
saa bevares, men derfor kunde Kommissionen dog nok komme Svendene til