232 / 470
FRA FREMGANG TIL NEDGANG
219
Under denne Tids gunstige Forhold er det kun naturligt, at Lavet i det
med Krig stærkt truende Aar 1762 villigt ydede Kongen det ovenfor (S. 182)
nævnte Laan paa 1100 Rd., og da Kristiansborg den 26. Februar 1794 brændte,
beslutter Lavet da ogsaa strax, at det skal yde en Gave paa 1000 Rd. til
Slottets Gjenopførelse. Beløbet blev imidlertid ikke naaet ved frivillig Sub
skription, og saa vedtoges det, at enhver Mester, indtil Summen lorelaa, ved
hvert af Aarets to Kvartaler skulde give 8 Sk. tor hver Svend, han havde.
Men mærkeligt nok synes Lavet ikke at tindes mellem Giverne i Anled
ning af Slottets Brand. I den vedkommende officielle Protokol forekommer
Bryggerlavet med 10,000 Rd., Kobbersmedlavet med 500 Rd. og Bagersvende-
lavet med 100 Rd., men ellers ingen Haandværkerlav.1
Det ser underligt ud for Murerne. Men muligvis var Lavet nu i en økono
misk Nedgangsperiode. 1791 havde det, »da Indtægterne ikke slog til«, troet
at maatte nedsætte de Pensioner, det ydede gamle Medlemmer og Enker, og
det har maaske ogsaa sin Betydning, at Beslutningen om en Gave til Kii-
stiansborgs Gjenopførelse tulgtes af en Beslutning om, at hele Lavet skulde
beskjæftiges ved denne Opførelse. De Mestere, der antoges til Slotsaibejdet,
skulde ikke levere alle Svendene. Ved Siden af at have Tilsynet med de
Arbejdende skulde de kun have Ret til at have 10 Svende tleie end de andic
Mestere. Arbejdet skulde være Lavets, og man gik aabenbart ud fra, at
Slottet strax vilde blive gjenopført. Det skete ikke, og saa indtraf der des
uden en betydningsfuld Begivenhed, der naturligt drog Opmærksomheden
fra Slottet.
Ivjøbenhavn brændte anden Gang i Dagene fra den 5. til 7. Juni 1795.
Ilden begyndte Fredag den 5. om Eftermiddagen paa Holmen og bredte sig
over Nikolaj-Kirkens Kvarter — Kirken gik til Grunde — gjennem Vimmel-
skaftet, Nygade, Gammel- og Nytorv til Volden.2 941 Huse og Gaarde for
tæredes af Ilden, og allerede selve denne vældige Ild lagde strax Beslag paa
Murerne som Brandmænd. Brandmajor var Tømmermester Johan Peter
Boye-Junge, men Vice-Brandmajoren Henr. Brandemann og Brandkaptajnen
M. H. Petermann vare begge Murmestere, og de efterfulgtes af en Række
Kolleger. Som Fændrik (Lojtnant) træffe vi Murmester Andreas Sihm; som
Sekond-Lojtnant Murmester H. N. Møller; som Premier-Brandmestere Mur-
mesterne Thim Langemarck og C. C. Mårtens; som Over-Brandmestere
Murmesterne J. H. Backhausen, Fr. Beckmann, Henr. Deltfs, G. A. Gross,