229 / 470
216
KALKVÆRKSDRIFT
For hvad der saaledes blev tilskudt, frivilligt eller efter den her nævnte
Dom, blev der i 1829 udstædt 28 Obligationer, hver paa 270 Rd. Sedler,
som Lavet forpligtede sig til aarligt at afbetale og forrente med 6 pCt. af
det oprindelige Beløb. En Del af disse Obligationer bleve paa Grund af
indtrædende Omstændigheder, f. Ex. Dødsfald, indløste forholdsvis tidligt,
men de sidste af dem forsvandt først i 1854. Saa længe mærkedes Følgerne
af, at en Del Murmestere i 1782 ønskede at blive Kalkfabrikanter. Det var
imidlertid ogsaa Murere, der efter Salget i 1826 fortsatte Nye Østre Kalk
fabrik. Murmesterne Gottfried Schaper og Gottlieb Sibbern, henholdvis
Kaptajn og Lojtnant ved det borgerlige Artilleri, fik under 9 April 1827
Skjøde paa Kalkværket. Af dem blev Sibbern snart Eneejer, og han satte
det forfaldne Værk i ypperlig Stand.1 Efter hans Død i 1850 gik det for 34,000
Rd. over til Jernbanedirektør V. Rothe og Assessor pharm. C. J. Glahn, af hvilke
den Sidste i 1855 blev Eneejer,2hvorpaa det i 1874 blev solgt til Firmaet Valde
mar Petersen & Frimodt, for endelig i Aaret 1900 at blive erhvervet af »Aktie
selskabet Kalkværksgrundene«, der i Kjøbenhavns Vejviser for 1906 staar
opført som Ejer af Kalkbrænderivej Nr. 85 samt »Ny Kalkbrænderi« (Uden
bys Klædebo-Kvarter Matr. Nr. 133 og 134).