søge denne Opfindelse, som der dog ikke kom Noget ud al, udnævnte to
Murere, Murmesterne Schottmann og Brandemann.1
Det stiller sig herefter som noget ganske naturligt, at de kjøbenhavnske
Murere sikrede sig en Part i Nye Østre-Kalkværk, men — nogen Glæde
heraf fik Lavet ikke.
I Lavsmødet den 16 Januar 1782 meddelte Oldermanden J. B. Schott
mann, at en Fjerdepart af det nye Kalkværk udenfor Østerport var kjøbt
for 9500 Rd., en Sum, der tilligemed en Hjælpefond paa 2500 Rd., i Alt
altsaa 12,000 Rd., var delt i 120 Aktier å 100 Rd., af hvilke Murmester H.
Brandemann havde taget 30, J. B. Schottmann, Brandmajor Platz og Hans
Møller hver 10, M. H. Petermann 6, A. N. Egeroed og Johannes Svendsen
hver 5, Henr. Delffs 3, Niels Træckel, J. F. Schmidt, Thim Langemarck,
Samuel Blichfeldt og Andreas Sihm hver 2 samt Johan Hartmann og Poul
Lorentz hver 1, det var 91 Aktier, hvortil endnu kom, at Georg Casper
Møller, Niels Truelsen Dam, Joh. Chr. Toubert og J. P. Brunskov hver vilde
tage een paa Betingelse af et Aars Kredit med Beløbets Indbetaling. I Alt af
sattes saaledes 95 Aktier, og for de resterende 25’s Vedkommende hedder
det, at de modtoges af Lavets Interessentskab indtil videre. Det synes altsaa
herefter ikke at være Lavet som saadant, der er Ejer, og ses Skjødet efter,
bekræftes dette. I Skjødet af 2 Januar 1782 overdrager Justitsraad Harsdorff
sin Fjerdedel af Nye Østre-Kalkværk med Beholdning af brændte og ubrændte
Sten saavel paa Fabriken som paa Saltholm og ved Faxe saa og med Far
tøjer, Heste, Vogne samt Stenkul m. m. til »Johan Bernhard Schottmann
paa egne og Medinteressentere af Murlavet deres Vegne«. Forholdet var
og blev dog væsentlig uklart, og i den almindelige Bevidsthed stod Lavet
absolut som Ejer.
Oldermanden Schottmann blev den, der paa de nye Ejeres Vegne til-
traadte Kalkværkets Bestyrelse, og for de fire første Aars Vedkommende fik
Aktionærerne som aarligt Udbytte fem Procent, men fra 1786 gik Udbyttet
ned til fire Procent, og fra 1789 blev der slet intet Udbytte. Schottmann
døde, og blev som Oldermand afløst af Murmesterne Johannes Svend
sen (1785-88) og M. H. Petermann (1789-93), medens han som Bestyrer af
Kalkværket efterfulgtes af Brandmajor Henrik Brandemann. Paa den Tid
troede man afgjort endnu, at der kunde faas Noget ud af Kalkværket, og
paa lo Lavsmøder i 1788 blev det besluttet, at Administrationen skulde gaa
212
KALKVÆRKSDRIFT
_____________________