Previous Page  225 / 470 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 225 / 470 Next Page
Page Background

søge denne Opfindelse, som der dog ikke kom Noget ud al, udnævnte to

Murere, Murmesterne Schottmann og Brandemann.1

Det stiller sig herefter som noget ganske naturligt, at de kjøbenhavnske

Murere sikrede sig en Part i Nye Østre-Kalkværk, men — nogen Glæde

heraf fik Lavet ikke.

I Lavsmødet den 16 Januar 1782 meddelte Oldermanden J. B. Schott­

mann, at en Fjerdepart af det nye Kalkværk udenfor Østerport var kjøbt

for 9500 Rd., en Sum, der tilligemed en Hjælpefond paa 2500 Rd., i Alt

altsaa 12,000 Rd., var delt i 120 Aktier å 100 Rd., af hvilke Murmester H.

Brandemann havde taget 30, J. B. Schottmann, Brandmajor Platz og Hans

Møller hver 10, M. H. Petermann 6, A. N. Egeroed og Johannes Svendsen

hver 5, Henr. Delffs 3, Niels Træckel, J. F. Schmidt, Thim Langemarck,

Samuel Blichfeldt og Andreas Sihm hver 2 samt Johan Hartmann og Poul

Lorentz hver 1, det var 91 Aktier, hvortil endnu kom, at Georg Casper

Møller, Niels Truelsen Dam, Joh. Chr. Toubert og J. P. Brunskov hver vilde

tage een paa Betingelse af et Aars Kredit med Beløbets Indbetaling. I Alt af­

sattes saaledes 95 Aktier, og for de resterende 25’s Vedkommende hedder

det, at de modtoges af Lavets Interessentskab indtil videre. Det synes altsaa

herefter ikke at være Lavet som saadant, der er Ejer, og ses Skjødet efter,

bekræftes dette. I Skjødet af 2 Januar 1782 overdrager Justitsraad Harsdorff

sin Fjerdedel af Nye Østre-Kalkværk med Beholdning af brændte og ubrændte

Sten saavel paa Fabriken som paa Saltholm og ved Faxe saa og med Far­

tøjer, Heste, Vogne samt Stenkul m. m. til »Johan Bernhard Schottmann

paa egne og Medinteressentere af Murlavet deres Vegne«. Forholdet var

og blev dog væsentlig uklart, og i den almindelige Bevidsthed stod Lavet

absolut som Ejer.

Oldermanden Schottmann blev den, der paa de nye Ejeres Vegne til-

traadte Kalkværkets Bestyrelse, og for de fire første Aars Vedkommende fik

Aktionærerne som aarligt Udbytte fem Procent, men fra 1786 gik Udbyttet

ned til fire Procent, og fra 1789 blev der slet intet Udbytte. Schottmann

døde, og blev som Oldermand afløst af Murmesterne Johannes Svend­

sen (1785-88) og M. H. Petermann (1789-93), medens han som Bestyrer af

Kalkværket efterfulgtes af Brandmajor Henrik Brandemann. Paa den Tid

troede man afgjort endnu, at der kunde faas Noget ud af Kalkværket, og

paa lo Lavsmøder i 1788 blev det besluttet, at Administrationen skulde gaa

212

KALKVÆRKSDRIFT

_____________________