Previous Page  231 / 470 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 231 / 470 Next Page
Page Background

218

FRA FREMGANG TIL NEDGANG

her (St. Annæplads nuv. Nr. 7 og 9), var baade en Murmester, Niels Engers-

løv, og en Tømmermester, Peter Rasmussen. Men helt loyale maa enten

de eller nogle Kolleger af dem ikke have været. 1751 klagede Eigtved over,

at enkelte Mur- og Tømmermestere ikke vilde følge de Tegninger, som de

havde modtaget fra Stadsbygmester Banner-Matthiesen i approberet Stand.

Det indskærpedes derfor officielt saavel i Murer- som i Tømmerlavet, at de

paagjældende Tegninger under vedbørlig Straf noje skulde følges. Og der

blev passet paa nu. Jean Baptiste Madore, der vilde have en Karnap paa

sit Hus paa Kongens Nytorv, maatte nojes med en Altan. Kun med Fattig­

væsenet blev der paa et langt senere Tidspunkt (1766) gjort en Undtagelse;

den Bygning, det den Gang opførte i Amaliegade, maatte opføres uden at følge

»til regularité« de Bygninger, der laa ved Siden af den.1

Der er ingen Tvivl om, at denne Tid har været en god Tid for de

kjøbenhavnske Murmestere. Som det kan ses ovenfor (S. 162) voxede Mur­

svendenes Antal fra 219 i 1751 til 389 i 1753, medens Mesterne endog bleve

færre i Antal. Det ser næsten ejendommeligt ud, at der i Begyndelsen af

1752 regnes at være 39 Murmestere i Kjøbenhavn med 281 Svende, men

ved Aarets Slutning 28 Mestere med 360 Svende. De enkelte Mesteres For­

retninger maa være voxede stærkt. Det er da ogsaa i 1755, at Lavet, som

ovenfor nævnt (S. 189), klager over Mangel paa Svende og derved opnaar

Resolutionen af 16 Februar 1756, der ophæver de unge Svendes Pligt til efter

deres første Aar i Kjøbenhavn strax at skulle rejse to Aar i Udlandet.

Professionen gik fremad, ogsaa i teknisk Retning. Plakaten af 21 April

1752 slog saaledes fast, at alle Mursten, der indførtes til Kjøbenhavn, kun

maatte være af to bestemte Størrelser. Allerede i Begyndelsen af 1752 havde

Eigtved udvirket en saadan Bestemmelse overfor de Mursten, der førtes

hertil fra Teglværkerne ved Flensborg og Sønderborg, nu kom den til at

gjælde ogsaa for Mursten fra Teglværker i Kongeriget. Den storste Form,

»den saakaldte Slotsbygnings-Model«, skulde være 98A Tomme lang, 43A T.

bred og

V/s

T. tyk; den anden 81/* T. lang, 47a T. bred og V/a T. tyk.2 At

dette var et Fremskridt, gjorde sig snart gjældende, og i 1779 ansøgte Murer­

lavet om, at der maatte udgaa en lignende Bestemmelse med Hensyn til

Tagsten; det ønskede alle røde Tagsten strøgne efter eet Maal, saaledes som

Bygningsdirektionen agtede det tjenligst. Sagen synes dog ikke at være

bleven fremmet.