224 / 470
ikke, Eneretten maatte respekteres, til den udløb, men Fortling fik i Maj
1749 Bevilling til at anlægge et almindeligt Kalkbrænderi »paa Landet i
Kanten af Vandet strax udenfor Kastrup«.1 Fra den Tid var der to Kalk
værker i Nærheden af Kjøbenhavn, Østre-Kalkværk og Kastrup-Kalkværk,
der begge væsentlig fik deres Kalksten fra Saltholm, og det var særlig med
disse Værkers Trivsel for Oje, at det i 1754 blev bestemt, at der fra Begyn
delsen af 1755 ikke maatte indføres fremmed Kalk til Danmark.2 Det kunde
og skulde nu forsyne sig selv.
Men i den Anledning fremkom der i Efteraaret 1755 en alvorlig Klage
fra Murerlavet. Der var Mangel paa Kalk i Kjøbenhavn, Alle og Enhver sik
rede sig, saa snart de to Kalkværker havde en Brænding færdig, og Lavet
bad derfor om, at det maatte blive paalagt Kalkværkerne ikke at sælge Kalk
i mindre Maal end en halv Læst. Det blev afslaaet. Men Situationen kom
igjen. 1778 fremsatte Lavet en ny Klage over Kalkmangel, denne Gang til
Magistraten, og der var Andre, der stemte i med. 1782 klagede Handske
magerne, Fellberederne og Skomagerne i Odense over, at de maatte nojes
med norsk Kalk, da de ikke kunde faa kjøbenhavnsk Kalk; de ansøgte om
at maatte indføre Kalk fra Gulland, hvad dog ikke hlev tilladt.3 At produ
cere Kalk maa paa den Tid have være et lukrativt Foretagende her i Lan
det, og det er derfor ganske naturligt, at de to Kalkværker ikke fik Lov til
at være alene om det.
Under 7 Avgust 1777 fik Begimentskvartermester i Artilleriet Andreas
Oberkampff, Grosserer Chr. Hansen samt de to Svogre, Justitsraaderne Ar
kitekt C. F. Harsdorff og Sekretær ved Bygningsdirektionen Niels Lassen —
de vare hver gifte med en Datter af afdøde Hof-Bygmester, Kalkfabrikant og
Hof-Stenhugger Jakob Fortling — Bevilling til at anlægge et nyt Kalkværk
udenfor Østerport.4 Hver af de Nævnte ejede en Fjerdedel i det, og det var
Harsdorffs Fjerdedel, som i Januar 1782 blev overtagen af Kjøbenhavns
Murerlav. Det laa ikke Murere fjærnt at drive Kalkbrænding; i 1778 havde
saaledes Murmester Joh. Gotfr. Dernel i Præstø faaet Bevilling til at drive
Kalkbrænderi i Skibbinge Hestehave udenfor Byen.5 Betegnende for Situa
tionen er det i det Hele, at en kjøbenhavnsk Brændevinsbrænder Hofgaard
mente at have gjort en Opfindelse, der vilde betale sig glimrende, da han
havde fundet paa at kunne brænde Kalk ved den samme Stenkulsild, han
brugte under sin Brændevinskjedel, og at Begeringen til nærmere at under-
14*
________________
KALKVÆRKSDRIFT
211