239 / 470
Kontraktsforhold mellem Mesterne og Svendene i Henseende til Lonsporgs-
maalet og derefter følge Frimesterforholdene.
Lønforholdene vare Gjenstand for fri Overenskomst allerede tor Frd.
21. Marts 1800. Da Svendene i April 1799 forlangte Dagldnnen forhojet, lod
Mesterne, som om de Intet kjendte til en almindelig Dagion. Der stod Intel
om en fast Dagion i Lavsartiklerne, og en saadan kunde derfor ikke be
stemmes, enhver Mester maatte »træffe Akkord med sine Svende i Forhold
til deres Duelighed.« Men Svendene kom selvfølgelig igjen, navnlig da Krigen
med England lod alle Priser stige enormt. 1809 ønske Svendene den gængse
Dagion 3 Mk. for Sommerhalvaaret og 21/a Mk. for Vinterhalvaaret forhojet
til henholdsvis 4 Mk. og
372
Mk., og ved Siden af at hævde deres tidligere
principielle Standpunkt gaa Mesterne nu ind paa at indromme det Forlangte
overfor de Svende, der ikke arbejde i Akkord, dog ikke som nogen Lov,
kun som en indbyrdes midlertidig Vedtægt.1 Men enstemmigt blev det des
uagtet ikke vedtaget; i Lavsmødet den 26. Maj 1809 stemte 12 for, men 3
imod Forslaget.
Udviklingen gik imidlertid sin ubarmhjertige Gang. Paa Grund af den
ved Krigen fremkaldte absolute Afspærrethed i Henseende til baade Ud- og
Indførsel laa Danmark under for en stigende Dyrtid, der ogsaa naaede Ar
bejdslønnen; i 1811 sporger Kjøbenhavns Magistrat Murerlavet, om det var
villigt til at gaa ind paa indtil videre at betale Svendene den af dem øn
skede forhøjede Dagion, 8 Mk. for Sommeren og 6 Mk. for Vinteren. Ja de
flittigste og dygtigste vilde Lavet indromme denne Lon, men det hævdede
vedblivende sin Ret til at akkordere om ringere Lon. Givet var det imidlertid,
at Tiderne vare extraordinære. Mesterne havde travlt med at faa Betalingen
for de af dem foretagne Vurderinger forøget, Lavsskriveren fik sin Aarslon
sat op fra 40 Rd. til 100 Rd., og det lille Vederlag (20 Rd.), der fra gammel
Tid var ydet Lavets Oldermand for hvert Aar, han beklædte sin Stilling,
blev forhojet til endog 120 Rd. Kapitelstaxten paa en Tønde Rug steg fra
1807 til 1813 fra 6 Rd. 4 Mk. til 131 Rd.!
Det er herefter en fuldstændig teoretisk Hævdelse af et tomt Retsstand-
punkt, naar Mesterne stod paa, at de maatte og kunde akkordere om en
ringere Lon. Tiden modsagde dem paa den eftertrykkeligste Maade. Der blev
akkorderet, men om hojere Lon. Stadsbygmesteren oplyser i en Skrivelse
af 25. Avgust 1812, at Daglønnen officielt var 8 Mk., men at kun faa Svende
226
FRA FREMGANG TIL NEDGANG