Previous Page  247 / 470 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 247 / 470 Next Page
Page Background

234

FRA FREMGANG TIL NEDGANG

skabt, og nu lagdes Mesterstykket som en spærrende Bom paa dens Vej!

Hvad der allerede i 1812 var befalet specielt for Murere og Tømrere, blev

nu udvidet til alle Haandværk endda i en skarpere Form, ti medens der

den Gang blev institueret et særligt Murer- eller Tømrer-Frimesterstykke, blev

det nu paalagt Frimesterne i alle andre Haandværk at gjore det regulære

Mesterstykke. Efter en foreliggende trykt Fortegnelse var der i 1830 endnu

24 næringsdrivende Murer-Frimestere tilbage i Kjøbenhavn, og af dem havde

kun tre forfærdiget Frimesterstykke.

I de fattige, indsnævrende Tider blev der slaaet Bom for enhver Ud­

vikling i Svendestanden. 1812 blev de kjøbenhavnske Haandværkssvendes

Bet til frit at kunne forlade Kjøbenhavn væsentligt begrænset; ved en i 1828

indført saa kaldet Vandrebog bleve de i Danmark rejsende Svende lagt ind

under et virksomt Tilsyn fra Politiets Side, og i 1835 blev det forbudt alle

her i Landet hjemmehørende Haandværkssvende paa Vandring at besøge

eller opholde sig i Lande eller Stæder, hvor Associationer og Forsamlinger

af Haandværkere taaltes.1 Den patriarkalske Enevoldskonge, Landsfaderen,

mente det rigtigt saaledes, og der er Intet, der tyder paa, at Murerlavets

Mestere have haft et andet Syn.

Men de fattige Tider bleve ikke ved.