240
OM NOGLE MURMESTERE
gende og værdige Enker efter Mursvende; hun havde selv første Gang været
gift med Mursvend Johan Sommer.
Lavet sad nu inde med en Legatkapital paa 25,000 Rd. Det er noget
Andet end denfattige Tid,
da Skuespiller H. C. Knudsen »som forhenvæ
rende Mursvend« i1813 sendte Lavet et indrammet »Kobberstykke« fore
stillende Højtideligheden, da Orlogsskibet Phønix løb af Stabelen, for at ani
mere Lavsmedlemmernes Offervillighed overfor de i England fangne Danske.
Alt gik fremad nu. Da der i 1834 udkom et godt lille Skrift »Hvilke
Fordringer burde der vel især g'jores
til en Bygmester i Danmark?«, er den
anonyme Forfatter paa det Rene med,
at der for et dannet ungt Menneske
endnu er meget Frastødende i Haand-
værkernes Skikke, men desuagtet til-
raader han med Styrke enhver vordende
Arkitekt at gjennemgaa en Haandværks-
lære som Murer eller Tømrer. Det er
det naturligste Udgangspunkt for ham,
og saa staar han fuldt ud agtet af Haand-
værkerne, hvad han tillægger Betydning.
Det skal ogsaa bemærkes, at Kunstakade
miet væsentlig paa samme Tid (1836)
fandt det betimeligt at udsende en Række
»Fagtegninger for Murere« med en fyldig
og udførlig Forklaring, der danner en hel
Bog. Det var G. F. Hetsch’s Indflydelse, der her gjorde sig gjældende. Tiden
kunde nu i det Hele tage andre Hensyn end de allernødtørftigste. Livet vaag-
nede igien i Sans for Skjonhed og Glæde. De tunge Aar, der dog ikke indenfor
Murenes Kres synes at have været saa tunge som i mange andre Haandværk,
vare tilbagelagte, og selvfølgelig var der da ikke mindst i Murernes Verden
en god Væxt opad. Det kan ses af den Virksomhed, som har flere af Ti
dens Murmestere frem.
Holsteneren Johan Heinrich Lytthans — han er født i Liitjenborg den
17. April 1781 — kom til Kjøbenhavn som en fattig Dreng. Han løb hjemme-
Ira for ikke at komme i Smedelære, hvad hans Fader, der var Smed, vilde,