og' paa Turen til Kjøbenhavn optraadte han efter Sigende mest barfodet,
han vilde ikke mere end hojst nødvendigt slide paa sine Træsko. I Kjøben
havn blev han Murer, og udholdende sled han sig frem.. Som Svend drog
han strax vidt omkring. Der existerer endnu et Kundschaft, dateret Semlin
den 15 September 1804, der viser, at han har arbejdet paa det Nærmeste
et Aar i denne Donauby; derefter er han bl. A. halvandet Aar i Liibeck.
Men tilbage til Kjøbenhavn kom han, og i sit 31. Aar, den 23. Oktober
1811, blev han indskreven i denne Bys Murerlav, men hvad han i den An
ledning udredede, var saare beskedent, 2 Rd. 4 Mk. til Lavet, 4 Mk. for
Ligklædet og 4 Rd. 1 Mk. som frivillig Gave til de Fattige, i Alt kun 7 Rd.
3 Mk. Det peger paa smaa Forhold, og hans tunge, ubehjælpsomme Under
skrift i Lavsprotokollen »Johan Hindrig Lutthans« viser, hvor lidet han
var vant til at omgaas en Pen, trods Alt stod han stadig som den kun
mindre udviklede holstenske Svend. Men nu foregaar der en Forandring.
Faa Aar efter at han er bleven Mester, skriver han sit Navn næsten sirligt
»J. H. Lytthans«, og 1816 hytter han ind i sit eget Sted i Larsbjornstræde
(nuvær. Nr. 21). Han havde tjent Penge, men næppe som Murmester. Efter
Lavsprotokollen har han ingen Lærlinge i sine fem første Mesteraar, tørst
den 25. Juli 1816 lader han indskrive to Lærlinge samt to Forbundtere, og
nu har han stadig Lærlinge, indtil han i 1849 opgiver at drive Professionen.
Det var dog næppe ved den alene, at han tjente den betydelige Formue,
han efterlod sig, da han den 22. Februar 1852 afgik ved Døden. Nej, han
ikke alene byggede Huse, men kjøbte og solgte baade Huse og Ejendomme,
og var Entreprenør. Efter Handelsfyrsten Constantin Bruns Død (1836) kjøbte
han saaledes det af denne beboede, tidligere Danneskjold-Laurvigske Palæ paa
Hj ornet af Bredgade og Dronningens Tværgade. Han fik Skjøde paa det i Juni
1837 og solgte det allerede to Aar efter til Greve A. W. Moltke. Men det nuvæ
rende Moltkeske Palæ er uden den store Grund (Have), der tidligere laa ved
det. Lytthans havde i Mellemtiden bortparcelleret de nuværende Ejendomme
i Dronningens Tværgade Nr. 4, 6 og 8, hvorved han tjente betydeligt. Og
saaledes kom det, at den oprindelig fattige Murmester ikke alene kunde flytte
fra Larsbjornstræde til Bredgade — 1825 kjøbte han Ejendommen Nr. 2o i
denne Gade, ved hvilken der den Gang laa en stor Have
men i sin nye
Bolig ogsaa kunde føre stort Hus. Kort for han blev Mester, havde han ægtet
en ganske jævn Pige Louise Dorothea Borger, der smuk som han selv, eftei-
OM NOGLE MURMESTERE
241