Grundlovsforslaget, efter hvilken »alle Indskrænkninger i den frie og lige
Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves
ved Lov«. Men derfor er det ogsaa et afslaaende Svar, som gives Haandværker-
dannelses-Foreningen, da den opfordrer Lavet til at medunderskrive en Tak
adresse til Kong Frederik YII i Anledning af Grundlovens Sanktion; »Lavets
samtlige Interessenter have erklæret, at de for Tiden ikke ønske at tiltræde
den«, hedder det.
Mestere og Svende saa her ens, men det gjorde de ikke i Lonsporgs-
maalet. Efter at Regeringens taxtmæssige Ansættelse af Lonnen ophørte
i 1826, hleve Mesterne staaende ved den i PI. 29. Marts 1822 nævnte Dagion,
der for Sommeren var 5 Mk. 8 Sk. Et »ærbødigst Promemoria« af 8. Maj
1845 fra Oldgesellerne og Repræsentanterne søgte om en Forhojeise til 6 Mk.
i Sommermaanederne, 5 Mk. i en Foraars- og Efteraarsmaaned og 4 Mk. i
Vintermaanederne. Det gik Mesterne ind paa, men herved vilde de saa ogsaa
blive staaende, hvad de gav Udtryk ved at indberette Forhojelsen til Magi
straten med Anmodning om dens Sanktion. Magistraten svarede imidlertid,
at den ingen Myndighed havde i saa Henseende, men desuagtet gik ogsaa
Svendene til Magistraten, da tiere Andragender fra dem til Mesterne om
yderligere Forhoj eiser ikke havde ført til noget Resultat. I Juli 1850 klagede
de »ydmygst« til Magistraten over, at Lonnen var for lille, og protesterede
samtidig imod det om sig gribende Akkordarbejde. Selvfølgelig' svarede Magi
straten dog ogsaa dem, at den Intet kunde have med Sagen at gjore, og nu
henvendte »samtlige Svende af Kjøbenhavns Murlag« sig i al Ærbødighed
til Mesterne med Ønsket om en Sommerdagion paa 7 Mk., en Foraars- og
Efteraarsdaglon paa 6 Mk. og en Vinterdagion paa 5 Mk. Saa hojt vilde
Mesterne dog ikke gaa, men saa opsagde Svendene den 4 Januar 1851 deres
Arbejde med 14 Dages Varsel, og den 18 Januar nedlagde de det.1
Det kom til et Brud, som medførte Politiets Indskriden, ti i Frd. 21
Marts 1800 hedder det: »Skulde noget helt Lavs Svende vedtage at forlade
Arbejdet, da hor Ophavsmanden til saadan Sammenrottelse dommes til at
arbejde i Rasphuset i to Aar og et saadant Lavs Svende ikke mere tillades
at have Herberge og Forsamlingsstue.« Tre Svende bleve arresterede og
flere forhørtes. Den paagjældende Lovbestemmelse fra 1800 kunde imidlertid
umuligt følges i 1851. »Fædrelandet« tog sig at Sagen, ligesom Tscherning
gjorde den til Gjenstand for en Interpellation i Folketinget, og allerede for-
17
TIDEN FHA 1848 TIL 1851
257