269 / 470
256
TIDEN FRA 1848 TIE 1851
overholdt. Et Valg fandt overhovedet slet ikke Sted, de 32 Repræsentanter
suplerede simpelhen sig selv. Herom tilskrev han i April 1848 Magistraten,
og nu blev den Sag ordnet. Men Repræsentanternes Karakter forandredes ikke
derved, de blev ikke mindre virksomme derfor, og den 18. September 1848
sendte Svendene M. Rech, J. Madsen, F. C. Jensen og J. F. Kiempff paa
Repræsentanternes Vegne Oldermanden en Skrivelse, hvori de foreslog Ned
sættelsen af en Komite, bestaaende af lige mange Mestere og Svende, til
Overvejelse af de Forandringer, der kunde ønskes i Lavets Indretning.
Denne Skrivelse fremkom under Valgkampen, der gik forud for den grund
lovgivende Rigsforsamlings Sammentræden den 23. Oktober 1848. De ved Valg
møderne og paa anden Maade fra een Side fremkomne Ønsker om Nærings
frihed havde i hoj Grad skræmt Haandværkerne, og Svendene begynde da
ogsaa deres Skrivelse med en Udtalelse om, at de ønske Murerlavets ved
blivende Bestaaen, de ville »modarbejde de vrange Anskuelser om Laugene,
som i forskjellige Retninger har gjort sig gjældende«. Herefter er det natur
ligt, at Mesterne sige Ja til Forslaget, Komiteen traadte sammen; den kom
til at bestaa af Murmesterne C. O. Aagaard, J. F. Ahrens, C. Bonecke og N. 14.
Hoffensetz, Mursvendene C. A. Axel, M. Beck, J. Leisted og M. Stæcher samt
Stenhuggermester J. F. Scheller og Stenhuggersvend J. F. Hansen. Hvad
den udrettede, var imidlertid ikke store Ting. Dens Resultat blev en lille trykt
Pjece, dateret Februar 1849: »Forslag til Forandring i Murer-og Stenhugger-
laugets nuværende Laugsindretning«. Lavet skulde bevares; en Drengs Læretid
skulde sættes til 4 Aar for Murerne, 5 Aar for Stenhuggerne; i Bedømmelsen
af Svendeprøverne skulde to duelige Svende deltage; Mesterprøven skulde
gjores billigere og noget mere praktisk; en Svend skulde, naar han havde
opnaaet en Alder af 45 Aar, havde været 20 Aar Svend og i disse Aar havde
svaret sine Tidepenge, kunne blive Frimester uden at aflægge nogen Mester
prøve, og den fælles Opsigelsesfrist skulde sættes til fjorten Dage. Der er saa
godt som Intet, der peger paa, at Forslagene ere fremkomne i det bevægede
Aar 1848, det Eneste er maaske, at der helt igjennem fordres, at Fremmede
eller Udlændinge (d. v. s. Tyskfødte) skulle staa tilbage for de i Danmark
Fødte, og at den, der vil være Mester, skal »for Oldermanden og Bisidderne
godtgjore, at han kan skrive det danske Sprog.«
Forslagene øvede ingen Indflydelse paa Forhandlingerne i den grund
lovgivende Rigsforsamling, der vedtog den imod Lavene rettede Paragraf i