273 / 470
Nej, mange Vanskeligheder havde Kaptajn Klein som Oldermand ikke
af Svendene, til Trods for at hans Oldermandsaar faldt i en meget bevæget
Tid. Naar undtages Forholdet til de tyske Svende stod Mestere og Svende i
det Væsentlige enige. De modstridende Interesser i Lønforholdene vakte
ingen alvorlige Uroligheder. Mesternes Overvægt betragtedes endnu som selv
følgelig og naturlig. Det var Mesternes Oldermand, der stadig stod tor de
to Kvartalsmøder, paa hvilke Svendene erlagde deres lidepenge, og da
Svendene i Slutningen af 1848 ønskede, at der skulde udbetales de paa Hospi
talerne indlagte syge Svende 3 Mk. ugentlig i saakaldte Tepenge, er det atter
Oldermanden, der i en Skrivelse til Magistraten gjôr Rede herfor samt for
Svendeladens Tilstand. I de sidste Aar havde den i Tidepenge haft en aarlig
Indtægt af henved 5000 Rd., medens dens Udgift kun havde været c. 3500
à 4000 Rd., i 1846 og 1847 var der for Overskudet kjøbt kongelige Obliga
tioner. Han indstillede derfor, at Svendenes Ønske blev opfyldt. Mesterne
kunde godt paase Svendenes Tarv. I det Hele kan det erindres, at Kaptajn
Klein i November 1848 paa et stôrre Møde opfordrede samtlige Lavs Mestere
til ikke at unddrage Svendene deres Bistand til rette og gavnlige Ønskers
Opnaaelse1. Murerlavet stod da ogsaa paa deres Side, da Kunstakademiet
repræsenteret ved Professor Hetsch som Formand for dets Udvalg for Haand-
værkersager i 1851 skærpede Fordringerne til Tegningerne ved Mesterprøven.
Den 25 September 1851 indsendte Lavet de af Mursvendene H. A. Bluhme
og Theodor Kroncke udførte Tegninger til deres Mesterprøve, Plantegninger,
Profil og Façade m. m. til henholdsvis et komplet Bryggeri og Brændevins
brænderi og et komplet Sukkerraffinaderi samt Plan til og Gjennemsnit af
den »Krydsgewolft«, de senere skulde opmure som praktisk Prøve. Lavet
mente, at Alt var i bedste Orden, og modtog derfor med Forundring en
kort Meddelelse om, at de sidstnævnte Tegninger ikke kunde antages. Under
28 Oktober tilskrev Kaptajn Klein saa Akademiet, at Lavet havde ladet disse
Tegninger »underkaste en nôjere Prøvelse af dets dygtigste saavel teoretiske
som praktiske Interessenter, uden at de have kunnet finde nogen Fejl«,
hvorfor man »ærbødigen maa anmode det hôje Akademi om at paavise Fej
lene i ovenmeldte Prøvetegninger, det Kandidaterne have anset sig beretti
gede til at fordre oplyst gjennem Lavet.« En saadan Oplysning kom imid
lertid ikke, men derimod en Skrivelse fra Professor Hetsch, hvori han med
deler de Fordringer, Akademiet ønsker tilfôjet i Opgaver for Krydshvælvinger
260
TIDEN FRA 1848 T IL 1851 ________________________ _________