279 / 470
266
DEN GAMLE TID SLUTTER.
Murmester frem. Ved dens Prøvevalg' til Borgerrepræsentationen satte den
baade i 1845 og 1849 Kornbech paa sin Liste, og da Lasenius Kramp i 1846
selv anden fremkom med et Projekt til Oprettelsen af en almindelig Svende
stiftelse, blev Kornbech en af Indbyderne til d e n 1. Her var Forhold, der
naturligt førte til, at den ganske skarpe og i sine Meninger faste Mand
senere blev Haandværkerforeningens Fo rm and2.
Da han den 30 December 1851 blev valgt til Oldermand i Murerlavet,
var en af de Sager, han arvede efter sin Forgænger, Lavets Forhold til de
danske Svende, der vedblivende ikke vilde vide Noget af de tyske Svende
at sige. De taalte dem ikke i deres Selskab, vilde ikke se dem paa Her
berget og ikke optage dem i deres Sygekasse. Det var selvfølgelig den
myndige Oldermand imod, at Svendene her gik deres egne Veje, at de
ganske imod Mesternes Ønske ved denne deres Optræden hindrede Lavet i
at opkræve Tidepenge hos de tyske Svende, medens det efter de gjældende
Bestemmelser alligevel maatte betale for deres Hospitalsophold. Han søgte
i den Anledning om at maatte oprette en særlig, af Oldermanden og Bisid
derne bestyret Sygekasse for herværende tyske Mursvende. Men saa vidt
kom det dog ikke. Den 26 Oktober 1852 faldt der i Kjøbenhavns Kriminal-
og Politiret en Dom, ved hvilken Svendenes Bepræsentanter bleve domte for
at have siddet Magistratens Paalæg overhørig angaaende de tyske Kollegers
Optagelse i deres Selskab, og saa kom endelig Alt i Orden fra den 1 Januar
1853 at regne.
Det er nu ikke uden Interesse at se, hvorledes Kornbech en Gang
skriver til Magistraten under denne Sags Forløb. Han skriver, ganske som
der blev skrevet 100 Aar for, i Lavsvæsenets Blomstringstid, at vi ikke her
kunde undvære de tyske Svende, og at der derfor maatte tages Hensyn til
dem; forlod de os, vilde det desuden blive vanskeligt for danske Svende
at faa Arbejde i Tyskland, hvad der vilde være uheldigt for deres Uddan
nelse. Vi gik altsaa efter hans Mening endnu ganske i tysk Ledebaand, og
det falder godt i Traad hermed, at Kornbech i 1856 kom til at korrespon
dere med Murerlavet i Biga om eventuelt at erkjende Lavet i Mietau i Kur
land for »reiseconfirmirt«. Kunde de blive tre Lav, der gjorde Fadder
tjeneste, vilde det kjøbenhavnske Lav være med mod en Kjendelse af 200
Bth., en Sum, som Kornbech dog indvilgede i at nedsætte til 100 Btli., da
man fra Riga gjorde opmærksom paa, at Lavet i Mietau kun var lille og