283 / 470
Der rørtes ved »engammel Skik«,
som særlig Førerne nødig vilde af
med, de 10 Rd. fordeltesnemligsaaledes, at første Oldgesel fik 7 Rd., anden
Oldgesel, Røsseskriver og Lavsbud hver 1 Rd. Men det turde da ogsaa
være et Sporgsmaal, om »den gamle Skik« virkelig forsvandt nu, ti det
eneste, der derefter officielt skete, var, at det i et derpaa følgende Lavs
møde af den tilstedeværende Raadmand blev indskærpet, at Ungsvendene
Intetsomhelst havde at betale udover
Gebyrerne for deres Ind- og Udskriv
ning samt Gebyret for deres Lærebrev.
Saadanne officielle Ord ere næppe
gaaede dybt. Svendenes Lavstraditio
ner have sikkert været for stærke.
Det var Svendene, der sad inde med
Traditionerne, saaledes som vi kunne
se det med Hensyn til Ligbæringen.
Efter Lavsartiklerne af 1682 og 1752 var
Ligbæring obligatorisk for baade Mester e
og Svende dog med den Forskjel, at
medens Pligten efter Artiklerne af 1682
i alt Fald tilsyneladende kunde g'jores
gjældende mod begge Kategorier ved
ethvert Dødsfald, hvad enten det var
en »Mester, hans Hustru, Rorn, Svend,
Dreng eller Pige«, der afgik ved Dø
den, sker der efter Artiklerne af 1742
i saa Henseende en Deling, mellem
hvad »Lauget« og »Svenne-Lauget«
endnu storre. I 1847 fik Mesterne For
holdet ordnet saaledes, at al Ligbæring for deres Vedkommende bortfaldt,
idet Lavskassen overtog at betale de nødvendige Ligbærere, naar den paa-
gjældende Mesterfamilie ikke var i Stand til selv at afholde Udgiften. Men
blandt Svendene vedblev Ligbæringen. Ved enhver paakommende Begra-
velseblevderes femSølv-Ligskilte
(s. Fig. 83-85) og deres 24 Kaarder tagne
i Brug i et helt Optog. Svendene havde Lavsinsignier og holdt dem i Ære.
Deres Sølv-Lavspokal er nævnt ovenfor (S. 156), og hertil kom endnu et
270
d e n g a m l e t i d s l u t t e r
83. Det [ene^af to ens Sølvskilte m ed Indskriften:
»Tiden er forsvunden, Glasset udrunden. Anno
1796«.
skulde. Og Forskjellen skulde blive