I den anden, der væsentlig maa betragtes som et historisk Aktstykke i
bunden Stil, lyder et Vers, ud for hvilket der staar 1782 (skal være 1775),
Velkomstens Anskaffelsesaar:
Af Sølv v o r V elkom st se vi staa
T il L aug ets P ryd .
Den fo rd um B rø d re sk jæ n k te saa,
B ehæ ngt m ed Skildter, sto re, sm aa,
Saa U ngsvend a f den d rik k e m aa
Ved Ju b ellyd .
Ja! m ange A ar væ r L aug ets Z iir
Og E fterslæ g ten s S to lth ed s S p iir
Og P ryd !
Det er fuldstændig zünftigt. Og saa faar Festen et Efterspil, om hvis
lige saa zünftige Karakter Titlen paa en Sang, der ved den Lejlighed blev
afsungen, giver god Oplysning: »Velkomst Sang til Kjøbenhavns ærede
Herrer Muurmestere, som i Anledning af Muurlaugets 2den Secularfest den
24 November 1842 hædrede dets Svendeforening af egen gunstig Drift ved
at skjænke til Velkomsten et skjönt Guldskilt i Form af en Fane, der for
første Gang fremsættes paa Amtsbordet St. Hans Qvartal 1843.«
Der synes herefter at være det bedste Forhold mellem Mesterne og
Svendene. Men saa passerede der dog samtidig en Begivenhed, der næppe
har undladt at sætte i alt Fald noget ondt Blod. Da 30 Lærlinge ved
Efteraars-Kvartalet 1842 bleve Svende, bleve de fra Mødet for Oldermanden
af de to Oldgeseller, Bøsseskriveren og Lavsbudet ført til et Lokale i Lille
Kongensgade, hvor de fik varm Mad og Punsch og bleve affordrede hver
10 Rd. for at lære Gruszen, som de maatte kunne, naar de to Dage efter
skulde drikkes til med Velkomsten paa Murerkroen i Adelgade. Gruszens
Ordlyd er desværre ikke bevaret, men vi faa at vide, at der ved Festen paa
Kroen yderligere blev afkrævet Ungsvendene forskjellige Beløb, ja ved det
om Aftenen stedfindende Bal synes de nye Svende endog at have maattet
traktere de gamle Svende. Og da det nu traf sig, at der mellem Ungsven
dene var en Sön af Lavets anden Bisidder Murmester F. L. Wahl, der
selvfølgelig af Söhnen fik at vide, hvad der var sket, klagede han officielt
til Magistraten over »stedfundne Misbrug«. Der blev herefter optaget ganske
vidtløftige Forhører, der igjen gjorde, at i alt Fald een Ungsvend blev truet
med Prygl.1 Paa Svendenes Side var man slet ikke glad ved Situationen.
___________
DEN GAMLE TID SLUTTER
269