288 / 470
Her er ikke smaa Svingninger op og ned. De tyske Svendes Bort
fjernelse i 1848 kan tydeligt ses, men saa stort som Lavet i Gjennemsnit nu
var, havde det dog aldrig været for. I eet Aar havde Oldermanden over
eet Tusinde Undergivne. Her var forsaavidt Noget at være stolt af, men der
var muligvis et andet Forhold, som nok saa meget gav Oldermanden Ind
tryk af, at hans Lav betød noget. Hver Gang en Murmester eller Mursvend
et eller andet Sted i Landet klagede, kom Sagen fra vedkommende Kollegium
gjennem Magistraten til hans Erklæring, hvoraf fulgte, at det kjøbenhavnske Mu-
rerlav maatte føle sig som Centrum i alle danske Murerforhold. I 1852 holder
han for, at en i Randers aflagt Mesterprøve trods Skuemesternes Udsagn maa
betragtes som tilstrækkelig; i 1853 sender han efter Opfordring Forslag til
Mesterprøve-Opgaver til Aalborg; i 1855 udtaler han sig imod, at der skulde
gives Murmesterne og Tømmermesterne i Viborg Ret til at danne et Fælles-
lav; i 1856 holder han med tre Mestere i Kolding, der ønske den dér bruge
lige Mesterprøve gjort strængere o. s. v.
Lavet havde nu som for en Række Landmestere d. v. s. Mestere ind
skrevne fra Steder, hvor der intet Murerlav fandtes. De svarede en aarlig
Afgift til det og ind- og udskrev deres Lærlinge ved det. Disse Lærlinge
vare gyldige, men kom der ellers en Ungsvend til Kjøbenhavn h a et Sted,
hvor der intet Lav var, blev han ikke anerkjendt; han var ingen Lavssvend
og kunde umuligt modtages paa Herberget, selv om Magistraten vilde, at
han skulde optages i Lavets Sygekasse. Hvad dernæst Mesterprøven angik,
da kunde den efter den bestaaende Lovgivning (PI. 23 Oktbr. 1822, 26 Apr.
1826 og 13 Fehr. 1828) godt aflægges i en Kjøbstad, der ikke havde Lav;
det var da Øvrigheden, Magistraten med tiltagne Mænd, der skulde be-
domme den. Men medens den, der havde forfærdiget Mesterstykke i Kjø
benhavn, kunde etablere sig endog som Lavsmester i Landets andre Kjøb-
stæder uden at gjore ny Prøve, var det ikke saaledes med dem, der vare
bievne Mestere udenfor Kjøbenhavn; de maatte gjore ny Prøve, hvis de
vilde nedsætte sig i en Kjøbstad, hvor der fordredes en strængere Prøve
end den, de havde aflagt, Noget, der karakteristisk kommer frem i en Er
klæring, som Kjøbenhavns Murerlav afgav i 1850, altsaa noget tor Koin-
bechs Tid.
.
Det drejede sig om en Murmester i Vejle, der vilde have Borgerskab i
Fredericia, hvad Murerlavet i denne By modsatte sig, naar han ikke først
1 8
*
DEN GAMLE TID SLUTTER
275