292 / 470
DEN GAMLE TID SLUTTER
279
hele Landet, det første Møde af denne Art. 126 Delegerede, fra Kjøbenhavn
som Regel en Mester og en Svend fra hvert Lav, mødtes i Foreningens
Lokale, men de kom kun til at forhandle — for lukkede Dore. De ved
tagne Beslutninger bleve den 5 Avgust overrakte Indenrigsministeren og
derpaa offentliggjorte i Flyveposten og Berlingske Tidende, men tort refere
rede, som de kun blev, egnede de sig ikke til at vække Opmærksomhed.
De hævdede, at Lavene burde vedblive med baade Svende- og Mesterprøver,
dog under en ny, særlig indrettet, betryggende Bedommelse, og saa ind
rommede de enhver indfødt 35aarig Svend Ret til at blive Frimester, naar
han havde været Svend i 15 Aar og arbejdet 5 Aar i den Kjøbstad, han
vilde etablere sig i 1. Ogsaa i dette kun lidet lykkede Foretagende deltog
Murerlavet. Det var repræsenteret ved en Mester og en Svend, Lavets
første Bisidder, Murmester N. Mathiesen og Mursvend H. A. Lundberg.
Omstændighederne synes endelig at have lært Haandværkerforeningen, at
Mesterne burde arbejde sammen med Svendene. Og dog var det maaske
mere tilsyneladende end i Virkeligheden, at den havde lært Noget. Den
forstod aldeles ikke den glødende Iver, hvormed der arbejdedes fra Mod
partiets Side, og den stod derfor helt fortumlet, da det langt hurtigere, end
den havde ventet, var en Kjendsgjerning, at Frederik VII havde under
skrevet Næringsloven af 29 December 1857, der fra 1 Januar 1862 hævede
alle de eneberettigede Lav.
Det er ovenfor sagt, at Haandværkernes Stilling var vanskelig, og det
er Sandhed, men allerede medens Kampen stod, havde man dog i selve
de lavsvenlige Kredse Ojet oppe for, at Haandværkerforeningens Førerskab
ikke var, som det burde være. I et lille Skrift fra Begyndelsen af 1856
siges det med skarpe Ord. Foreningen faar at vide, at den »ved sin boi
nerte, aristokratiske Tænkemaade og ved sin Uvirksomhed« tildels havde
forspildt Standens Tillid. Den maatte aldeles forandre »Tendens og Arbejds
iver« eller ogsaa være moralsk forpligtet til at stryge § 1 i sine Love, dei
paalægger den at fremme Haandværksstandens Tarv paa enhver hensigts
mæssig Maade, og fremtidig kun kalde sig »den selskabelige Mesterforening« .
Der rores her ved et omt Punkt, og det gjordes muligvis ikke med
Urette. Selskabelighed spillede formentlig en stor Rolle i Foreningens tone
angivende Kredse, og Murerlavets daværende Oldermand høi te til d é i.
Kaptajn Kornbech var i 1852 med i Deputationen, der overrakte den \e d