296 / 470
EN OVERGANGSTID
283
1862 vilde den Geskjenk, der indlil da ydedes vandrende Svende, nemlig en
Forfriskning og Nattekvarter i tre Nætter å 8 Sk., bortfalde, og i December
1861 tilskrev det Kjøbenhavns Hospitaler, at Lavet fra Aarets Udgang ikke
havde nogen Forpligtelse til at betale Kur og Pleje for syge Mursvende,
denne og lignende Forpligtelser gik over paa de Syge- og Begravelsesforenin
ger, der maatte blive oprettede. Endelig underretter det i 1864 Regensen om,
at de 6 Rd., det i lang Tid aarligt havde erlagt for Retten til at bort
bære Lavets Lig, udelukkende vedkom Svendene; det var paa deres Vegne,
at Lavet havde betalt Beløbet, Mesterne havde allerede i 1847 frasagt sig al
Ligbærerret.
Paa alle Punkter gjorde Mesterlavet sig frit, og dog raadede der en
stærk Konservatisme i det. Som vi ovenfor have set, vilde det have be
varet Mesterprøverne, og skjondt Murmesterne ved fra 1 Januar 1862 at
danne en fri Forening kunde have afrystet Stenhuggerne, som de aldrig
havde været meget allierede med, bevarede de dog det gamle Navn Kjø
benhavns Murer- og Stenhuggerlav. Det er muligvis heller ikke med glade
Følelser, at det løste alle Baand overfor Svendene, ti derved svandt jo
den Myndighed over dem, der var bevaret til det Sidste. Lige til Ud
gangen af 1861 afholdes Svendeselskabets Møder ganske som i længst for
svundne Tider. Der staar stadig at læse i Protokollen, at den og den Dag
efter foregaaende Anmeldelse til den hoje Magistrat, paa hvis Vegne den
eller den Raadmand var tilstede, var forsamlet paa Herberget Oldermanden,
Lavets Bisiddere, Lademesterne, Oldgesellerne og Svendeselskahets (32) Re
præsentanter for at aflægge og modtage Regnskab, for at vælge Repræsen
tanter eller Lign. Det var Oldermanden, der underrettede Magistraten, det
var Oldermanden, der præsiderede, det var Oldermanden, gjennem hvem
saa godt som Alt gik. Se vi f. Ex. paa det sidste Regnskab, der forelagdes
Svendene i denne Periode — det er i November 1861 — da var Indtægten
2826 Rd. 32 Sk., hvoraf 1018 Rd. 54 Sk. var Kassebeholdning og den Ind
tægt, der kom fra Oldermanden, 1454 Rd. 48 Sk., medens af Udgiften, der
androg 1254 Rd. 43 Sk., ikke mindre end 921 Rd. 59 Sk. stod paa Oldermandens
Regnskab, og Resten var faste Limninger til Oldgesel, Lavsbud og Læge.
Det er da muligvis ogsaa et konservativt Træk, at Kornbech negtede
at udlevere Svendeselskabets Protokoller til det nye Svendelav. Protokollerne
havde ligesom Svendeladen beroet hos ham, de vedrorte ham, og han er-