289 / 470
276
DEN GAMLE TID SLUTTER
vilde gjore en ny Prøve. Men den Erklæring, som Kaptajn Klein afgav
herom, gik fuldstændigt Fredericia imod. Murerlavet i Kjøbenhavn mente
for det Første ikke, at der existerede noget Murerlav i Fredericia, og der
næst paastod det, at Murerforholdene dér vare alt andet end gode. Man
nojedes dér med, at den Paagjældende, der vilde være Mester, murede en
hvælvet Bue, hvad der ikke var noget vanskeligt Arbejde, medens Mesteren,
der vilde flytte til Fredericia, ved sin Mesterprøve i Vejle havde muret en
Krydsgewolfft; han maatte derfor absolut have Ret til at faa Borgerskab i
Fredericia uden at gjore noget nyt Mesterstykke.
Her er det Mærkelige, at Murerne i Fredericia, som Murerlavet i Kjø
benhavn frakjendte Lav, dog alligevel havde Lav. Som ovfr. S. 206 nævnt
\a i dei tie otficielle Murerlav i Danmark udenfor Kjøbenhavn nemlig i
Odense, Aalborg og Fredericia. Men Lavet i Kjøbenhavn synes at have
haft sine egne Regler for, hvilke Murersamfund det vilde anerkjende som
Lav. Der var Lav efter dets Opfattelse i Odense og Aalborg, ikke i Frede-
licia, men i Aarhus. Lavet her, der ikke kunde paaberaabe sig nogen
kongelig Aneikjendelse, støttede paa denne Tid sin Lavsret i alt Væsentligt
paa et saakaldet »Diplom« fra Kjøbenhavns Murerlav af 28 November 1830.
Og saa var der endelig Murerlavet i Nyborg.
Syv Murmestere i Nyborg ansøgte i September 1822 om at maatte faa
Lavsret; de maatte, som Forholdene vare, sende deres Drenge til Odense
for at blive Svende, hvad der beredte dem ikke faa Ulemper i Form af
Pengetab og Tidsspilde, og ved et kongeligt Reskript af 13 November s. A.
blev deres Ønske opfyldt1 trods det Stampeske Reskript af 10 April 1761
(s. ovfr. S. 176). I dette havde Kongen udtalt, at det een Gang for alle var
vedtaget, at intet nyt Lav efterdags blev indrettet; men som det stadig gik
med al Lavslovgivning, blev heller ikke dette Bud overholdt. Der gives ikke
helt faa danske Lav af yngre Dato. Skorstensfejerne i Kjøbenhavn fik Lav
i 1778, Smedene i Svendborg og Faaborg i 1819 og Hattemagerne i Viborg
i 1822 -. Hvorfor skulde saa Murerne i Nyborg ikke ogsaa faa det? Men
med Lavet der vare Murerne i Kjøbenhavn slet ikke tilfredse, saaledes som
det fremgaar af en Erklæring, som Kornbech afgav i 1855. Da en Mur-
svend klagede over de Opgaver, Lavet dér havde givet ham til hans Mester
pi øve, viste Kornbech, at Klagen var befojet, Opgaverne vare »ubegribelige
og uforstaaelige«, hvad en fuldstændig knusende Udtalelse fra Professor