311 / 470
hvis Tilstedeværelse sporedes. Efter Forslag af Murmester C. P. Wienberg
havde Murerlavet i 1874, uden at forpligte sig til nogen fast Dagion, sat
»passende« Priser paa al Slags Haandlangerarbejde, og en Fortegnelse over
disse Priser blev sendt til alle Murmestere i Kjøbenhavn, ogsaa de mange,
der stod udenfor Lavet, men i Februar 1885 fremlagde fem Mestere et For
slag til en fuldstændig Priskurant for Murarbejdsmænd, og den blev en
stemmig vedtaget af Lavet. Murarbejdernes Organisation var i Fremgang,
og det kan da her i Forbigaaende nævnes, at som Mursvendene havde deres
Sangforening, fik Murarbejdsmændene det ogsaa. »Murernes Sangforening«,
stiftet den 23 November 1863, var i 1878 gaaet op i »Murersangforeningen
Constantia«, der skrev sig fra 25 Marts 1868; Murarbejdsmændenes Sang
forening stiftedes den 21 Maj 1883. Disse Foreninger vare paa mange Maa-
der et langtfra betydningsløst Bindeled1.
Under disse Forhold er det naturligt, at de af Murmester Fussing ud
foldede Bestræbelser bar Frugt. Efter i Sommerens Løb at have plejet For
handlinger med forskjellige storre Arbejdsgivere og da særlig med Snedker
mester F. Oxelberg (f 1890), blev der den 28 Avgust 1885 dannet en »Fælles
forening af Arbejdsgivere«, i hvilken Murerlavet strax indmeldte sig. Murer
afdelingens Bestyrelse kom til at bestaa af Murmesterne N. Mathiesen, P. Ph.
Petersen og C. B. Ette, d. e. Lavets Oldermand og Bisiddere, samt H. N. Fus
sing og Th. Mathiesen, med Fussing som Formand. Til Leder af Fælles
foreningen valgtes Maskinfabrikant Th. Hiittemeier, der ogsaa stod som
Leder af Foreningen af Jernfabrikanter, der just paa denne Tid udkæmpede
en stor Strike og Lock’out, der sluttede i November 1885 med Sejr for
Arbej dsgiverne2.
Under Aarets store Kamp dannedes Foreningen »Arbejdernes Værn«,
der i Almindelighed skulde samle de Svende, der vilde holde sig borte fra
Fagforeningerne, og Murerfaget fdi en lignende speciel Forening i »Murer
foreningen af 1885«. Det var Foreninger, der dog kun fdi forbigaaende Be
tydning, men givet er det, at Smede-Lock’outens Udfald og dens Følger,
bl. A. en betydelig Arbejdsløshed, lagde et stærkt Tryk over Svendeorgani
sationerne. Som Murerlavet i 1885 kort afviste en Henvendelse fra Mur
svendenes Understøttelsesforening angaaende Fagets Lærlingeforhold, saaledes
gjorde det i 1887 det Samme, samtidig med at det afslog en Begjæring fra